Belgiske vafler (gærdej)

Opskrifter på kager

Ægte belgiske vafler med gær  – tykke, sprøde og sukkerknasende belgiske vafler.

 

belgiske vafler

Ægte belgiske vafler opskrift

Så synes jeg faktisk endelig den sad der og blev som jeg det jeg gik efter. Belgiske vafler med gær. Vafler som ikke er tørre, men får lige den der smag, som jeg forbinder med belgiske vafler fra min barndom.

Som barn op Igennem 80´erne og 90´erne var højdepunktet for mig, når jeg var på strøgture i københavn med min søster og mor. S-toget ind til Nørreport station, for at se frem til flere timers shopping og ikke mindst god mad og lækkerier.

Og det er så lige her, mine første erfaringer om de belgiske vafler dukkede frem. For toppen af lykke var, når de trætte teenageben fik lov til at få hvile, mens den (evig) sultne mave kunne nyde lune og frisklavede belgiske vafler med soft ice. Oh, hvilken lykke!

Og de belgiske vafler havde lige præcis den der karamelisering, som jeg har eftersøgt lige siden. Årene er gået og i mange år, har jeg ikke skænket belgiske vafler en tanke!

Men så skete det heldige, at mine fire børn besluttede at jeg skulle have et belgisk vaffeljern i fødselsdagsgave. Hårdt presset  er der en sandsynlighed for at mine fire poder havde skumle bagtanker bag gaven? (Måske havde de luret, at der ville falde nogle vafler af  til dem)?

Men når de kender mig ved de også, at er der noget jeg elsker, så er det nye køkkengadgets. Og et belgisk vaffeljern? Se, det var en af de (få) køkkensager jeg endnu ikke havde.

Belgiske vafler med gær

Så er jagten ellers gået ind på at teste og udvikle opskrifter på belgiske vafler. Ikke sådan jævne belgiske vafler, men præcis en opskrift på belgiske vafler som havde den karamelisering jeg har eftersøgt. Og tricket? Perlesukker. De store og sprøde sukkerkugler giver en sødme og sprødhed.

De belgiske vafler bliver også lavet som en gærdej og det er det der sammen med perlesukkeret gør forskellen. Prøv selv. Dejen behøver lidt hævetid, pga. gæren, men det er det der skal til.

God fornøjelse.

belgiske vafler

Belgiske vafler med gær

Belgiske vafler

opskrift på ægte belgiske vafler med gær
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 20 vafler

Ingredienser

  • 3 dl. lunken mælk(min, let eller sødmælk)
  • 50 gram gær(en hel pakke)
  • 5 tsk. sukker
  • 3 tsk. vanillesukker eller vanillepulver(eller indhold af 1/2 2stk. vanillestang)
  • 1 tsk. groft salt
  • 2 stk. æg(alm. størrelse) Er det meget store æg bruges blot et æg, er de meget små bruges tre.
  • 600 gram hvedemel
  • 200 gram perlesukker
  • 200 gram blødt smør

Fremgangsmåde

  • Lun mælk og opløs med gær.
  • Pisk æg i en skål og kom i mælkeblandingen
  • Kom alm. sukker og mel ved og rør grundigt til en tilpas klistret dej. Brug evt. en køkkenmaskine, hvis du har ellers dejkroge på en elpisker. Dejen bør æltes et par minutter.
  • Tilsæt smør i klumper og rør ved. Dejen er nu noget klistret, men sådan bør det være. Til sidst tilsættes perlesukker. Æltes igennem. Kom nu et klæde over skålen og lad dejen hæve i ca. 1 time. Dejen kan hæves op til 2 timer, uden det gør noget ved resultatet.
  • Del nu dejen i ca. 20 stykker og rul hurtigt, ikke specielt grundigt, nogle kugler.
  • Hver belgiske vaffel bages i ca. 5 minutter på næsthøjeste varme. Jeg kommer en smule - blot en teskefuld- smør på pladen imellem hver vaffel.
  • De færdigbagte belgiske vafler kan lunet på en toaster i op til tre dage efter de er lavet.
  • Servér dem som du foretrækker:
    En kugle is? Soft ice? Flormelis og marmelade? Sirup? Friske bær?

belgiske vafler

belgiske vafler med gær

Andre opskrifter på belgiske vafler

Belgiske vafler med æblemos, Vafler med frugt og bærOpskrift på de bedste klassiske vafler

 

belgiske vafler med gær

ægte belgiske vafler

 

 

 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest