De her boller med havregryn er dejlig grove, men samtidig bløde. Kan man kalde dem æltefri? For det er de. Bollerne langtidshæver i ca. 8 timer, f.eks. natten over og dejen røres blot sammen med en ske. Når dejen har hævet sættes dejklatter med en ske og bollerne sættes i ovnen, så snart den er op på de varme grader.
Det giver nogle grove boller med havregryn, som det tager blot 10 minutter at bikse sammen. Fantastiske koldhævede boller med havregryn som kan laves helt uden klistrede dejfingre!
Herhjemme bliver der altid dimset og eksperimenteret med nye opskrifter på boller. Gerne groveboller med lidt bid, som gerne kan hæve natten over og komme i ovnen om morgenen. Så er der lune og friskbagte boller til morgenmad og samtidig grovboller til børnenes madpakke. Og det er noget for teenagerne i huset, skulle jeg hilse og sige!
Da bollerne kun hæver den ene gang og herefter kommer ind i en skoldhed ovn hæver de fint op og får en sprød og god overflade. Og så må jeg lige nævne de ikke klistrede fingre igen. I love it!
Sådan laver du grovboller med havregryn
Boller med havregryn
boller med havregryn
Ingredienser
- 25 gram gær
- 7 dl kold vand
- 5 dl havregryn
- 2 tsk. salt
- 2 tsk. sukker
- 2 spsk. olie
- 8 dl hvedemel
Fremgangsmåde
- Opløs gær i vand. Tilsæt de øvrige dele og rør med en ske til en dej.
- Dejen er nu noget lind, det skal den være.
- Lad dejen hæve på køl i ca. 6-8 timer.
- Beklæd to bageplader med bagepapir.
- Sæt ca. 15 klatter med to spiseskeer og lad dem efterhæve i 20 min., mens ovnen varmer op.
- Tænd ovnen på 225 grader og bag en plade af gangen på ca. 25 min.
- (Du kan også bage to plader af gangen på varmeluft og sætte temperaturen på 210 grader)
- Lad bollerne afkøle på en rist.
Langtidshævede grovboller med havregryn
I den her opskrift har jeg jo brugt havregryn, men det kan du altid variere og f.esk. erstatte med hvedeklid eller solsikke eller hørfrø. De skønne grovboller kan du i virkelighede variere på mange måder – både med mel, gryn og kerner. Uanset hvad du vælger af mel, så opnår du en dejlig og luftig bolle.
Det gode ved at bage langtidshævede boller er, at der skal bruges en mindre gærmængde. Det giver en saftig krumme. Du kan også minimere gærmængden og lade dejen hæve i to- til tre dage. Når dejen hæver på køl udvikler gæren sig ikke så hurtigt og det er bare med ti lat give noget andet til brødet- mere smag. Har du ikke tid til det kan du også bare bage et hurtigt madbrød som det her.
Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker det, når I deler jeres erfaring med mine opskrifter med mig og jeg er meget taknemmelig for at I tager jer tid til det.
Jeg deler alle mine opskrifter på forskellige medier og du kan også også finde mig på facebook og pinterest.dk
Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #benedictesmad så jeg kan følge lidt med 🙂
De bedste hilsner,
Benedicte
Et sted står der de skal kommes på plade og direkte i ovn, et andet sted at de skal efterhæve 20 min. Fungerer begge dele?
Hej igen
De skal blot hvile, mens ovnen varmer op. Så de hviler blot i den korte stund(har rettet teksten til så der ikke er tvivl).
Med hilsen Benedicte
Hejsa
Tak for den fine opskrift.
Jeg ønsker at tilføje en god del solsikkekerner til dejen, måske også lidt andre kerner. For at give mere smag og “bid”.
Men jeg er i tvivl om hvor meget mel jeg så skal trække fra.
Har du et forslag til det?
Vh. Anne Katrine
Hejsa,
og selv tak 😊
Hvis det er ca. 100 g kerner fx, så ville jeg trække halv mængde mel fra- altså ca. 50 gram. Du kan ikke tage for stor delmængde fra, så hænger den ikke sammen
God fornøjelse fra Benedicte
Hej
Tusind tak for svar. Det vil jeg har med som en god huskeregel.
Vh. Anne Katrine
Har du prøvet at fryse den rå dej ned? Ved du om det kan lade sig gøre og stadig få et godt resultat? 🙂
hejsa
Det ville jeg nok ikke gøre – det har jeg ikke prøvet med den her dej. Men de færdige boller kan fryses ned og stadig smage dejligt hvis det er 😊
Hilsen Benedicte
Jeg elsker disse boller 😍 Og skulle have besøg af en som spiser glutenfri, så jeg afprøvede denne opskrift med Fiber Husk og finax’ røde blanding, det fungerede ok, de var stadig lækre 😄
Tak for den søde besked og skønt at høre at din gæst fik nogle velsmagende og glutenfri boller med udgangspunkt i den her opskrift. Tippet er jo hermed givet videre…
God dag fra Benedicte😊
Jeg har prøvet din opskrift på boller.
De blev meget flade, hvad kan jeg gøre for at det ikke sker igen?
Hilsen maj-britt
Hej og tak for din besked:)
Fik de lige lov til at hæve, mens ovnen varmede op? Jeg har engang været lidt hurtigt, hvor jeg satte bollerne ind inden ovnen var helt varmet op- det gjorde dem mere flade. Jeg fremhæver lige i opskriften ,at de med fordel gerne må ligge en 20 minutter, mens ovnen varmer helt op. Det tager det ihverfald for min ovn, men måske ikke for andre, så det tilføjer jeg lige. Håber det blik´bedre næste gang for dig 🙂
Mange hilsner, Benedicte
Lækre boller, bløde og luftige indeni og med sprød skorpe udenpå Uhm.
Tænker jeg vil prøve med Ølands hvede næste gang.
Dejligt at høre, tak for det. Og ja, god idé med ølandshvede.
Det ku´ være jeg selv sku´ prøve det af😊
I “overskriften” står 20 stk og i “opskriften” står ca 15 klatter – hvad passer bedst?
hejsa,
Det gør i og for sig ikke den store forskel, men godt spørgsmål, så man ikke er i tvivl. Jeg retter til 15 i alt(begge steder)😊