Verdens bedste koldhævede brød uden surdej – det er det her brød. Det fungerer bare. Det har så edder meget smag og struktur og er endda helt uden surdej!
Det eneste det kræver? Din tålmodighed, mens det hæver. Brødet skal have tid og den lille smule gær skal have lov til at udvikle sig. Det får det så også igennem de tre døgn, hvor det hviler på køl. Jeg er så begejstret for det og bager det ret ofte.
Da jeg ikke er den tjekkede type, som tænker fremsigtet er det ofte sådan en brød jeg bager, når jeg med sikkerhed ved, at der kommer gæster den næstkommende weekend. Så røres dejen til brødet sammen for eksempel onsdag eftermiddag og er så klar til at smækkes i ovnen lørdag eftermiddag. Nej men der ikke et øje tørt, når fruen i huset (læs:mig) serverer det her. Det bliver så fint og rustikt at se på med en boblende overflade og en struktur så sej og lækker.
Det bedste koldhævede brød er som sagt uden surdej og kræver ikke meget arbejde. Alligevel bliver man så meget belønnet af den lille indsats man har lagt i det. Det smager så afsindig godt og ligner et man har fodret med surdej og kælet for i flere dage. Det har man bare ikke!
For snart fem år siden, da Axel skulle døbes, stod jeg selv for at lave maden til hele selskabet. Vi havde lånt menighedslokalet i vores lokale kirke og der var således et køkken tilknyttet. Alt maden lavede jeg så i forvejen og anrettede lige inden. Any way, de her koldhævede brød uden surdej bagte jeg så fire af, frøs ned og lunede op lige inden servering. Det fungerede også ved jeg så nu.
Brødet kan sagtens holde sig frisk i to til tre dage på køkkenbordet i en dybfrostpose. Det skyldes den meget lille gærmængde. Jo mindre gær, desto længere holder det sig frisk. Er der rester af endeskiven kan andet trylles om til de de lækreste små sprøde croutoner.
Verdens bedste koldhævede brød uden surdej
Sådan laver du brødet:
Sådan her ser det koldhævede brød ud, når det har koldhævet i tre døgn. Fyldt med bobler og liv. Brødet er ikke det mindste syrligt, men man fornemmeler alligevel et surdejsbrød, selvom det er bagt helt uden surdej.
Jeg er så vild begejstret for den her opskrift og det er derfor jeg kalder det verdens bedst brød uden surdej. For det synes jeg det er. Og så er jeg ret vild med, at man altid kan bage det lækreste brød, blot man koldhæver det, selvom man ikke lige har et glas surdej på lager.
Jeg håber du vil prøve det af og lade dig begejstre lige så meget som mig? Smid en kommentar til opskriften, hvis du har lyst. Jeg vil elske at høre fra dig 🙂
Store og luftige bobler i det her koldhævede brød uden surdej. Det er da dejligt, at man kan bage skønne og lækre brød uden surdej også.
Verdens bedste koldhævede brød uden surdej
Ingredienser
- 6 dl. kold vand
- 5 gram gær(ja, kun fem gram)
- 100 gram rugmel
- 500 gram hvedemel
- 15 gram salt(det er en del, så vej gerne af, så du kommer nok i)
Fremgangsmåde
- Oplæs gær i vand og tilsæt de øvrige ingredienser.
- Rør grundigt i dejen. Gerne 10 min. på en køkkenmaskine. Alternativt. 10 min. med dejkroge på en elpisker eller grundig æltning med en grydeske.
- Lad nu dejen hvile på køl i tre døgn med et låg over.
- Tag skålen ud af køleskabet og glid over på et bagepapir.
- Stil bageplade i ovnen på 280 grader, så den bliver brandvarm. Rul langsomt bagepapir over på bageplade og bag brødet først i 6 minutter. Skru herefter ned til 230 grader og bag brødet færdigt de sidste 25-30 min. til det er gyldent og lyder hult, når der bankes på bunden.
- Afkøl på en rist.
Hej, jeg laver dejen lige nu 🙂 Og den virker ret tynd, skal den være det? Jeg er bange for, den bare flader ud på bagepladen. Kan jeg evt bage i en form?
Mvh Helene
Hejsa
Brødet er ikke meget højt efter bagning, men da det vippes lige så forsigtigt over på bagepladen på varme grader, så danner det hurtigt skorpe og hæver rimeligt, men som sagt meget højt er det ikke meningen at det skal være👍🏻
hilsen Benedicte😊
Hej Benedicte, det brød vil jeg prøve i morgen.
Ved du 🙃😉 om at komme 1-2 spk honning i vil gavne smag??
Håber at høre fra dig!
Hejsa,
Det kan du sagtens. Honning, som jo er en sukkerform er med til at øge gæringen, så for min skyld kan du sagtens prøve det af😊 Om det kan smages? Nok lidt…
hilsen Benedicte
Det bliver da bare en af de faste. Endelig en konkurrent til det dyre indkøbte surdejsbrød. Super
Det er jeg glad for at høre. Ja, det smager super dejligt 😊