Italiensk grydebrød med tipo 00 mel. Lækkert grydebrød med sprød overflade og en saftig krumme bagt med hvedemel og tipo 00 mel. Blandingen af de her melsorter, samt bagningen i gryden giver en saftig krumme og en sprød overflade.
Et italiensk grydebrød med tipo 00 mel som det her smager mindst ligeså godt som et godt italiensk brød fra selv den bedste bager. Og aktiv tid, som det tager dig at røre sammen, vil jeg påstå er kortere tid end det tager at køre ned i byen og handle et grød brød 🙂
Italiensk grydebrød med tipo 00 mel
Koldhævet grydebrød
Et italiensk grydebrød med tipo 00 mel som det her smager mindst ligeså godt som et godt italiensk brød fra selv de bedste bager. Og aktiv tid, som det tager dig at røre dejen sammen, vil jeg påstå er kortere end det tager at køre ned i byen og handle et grød brød. Da brødet er med en lille gærmængde, har det brug for minimum 5 timer på køl for at udvikle sig. Men otte til ni timer er også passende. Det passer mig i grunden rigtig godt, at man ikke er så afhængig af at være hjemme, mens man har gang i en gærdej. At tiden kan varieres.
Vær grundigt med æltningen. Gerne 5 minutter på en køkkenmaskine og har du ikke en sådan kan du bruge dejkroge på en elpisker. Men igen. Har du snart fødselsdag og mangler noget at ønske dig, så er min køkkenmaskine en af de køkkensager jeg har som jeg bruger aller mest. Næsten dagligt.
Verdens bedste brød koldhævet
Jeg bruger en form for støbejernsgryde til det her grydebrød med tipo 00, men du kan også bruge en rømertopf, en gryde der tåler ovnvarme eller en anden form for stegeso. Den du vælger at bruge skal som sagt kunne klare den høje varme, altså de 250 grader den kræver.
Det er så tilgengæld de høje temperaturer der giver det saftige brød og den sprøde overflade. Beholderen varmes op, dejen kommer i og låget lægges straks på. På den måde forsejles dampen inde i brødet og du kan dermed bage det skønneste og mest saftige grydebrød uden at have hverken en stenovn eller dampovn.
Dejen skrumper en smule, når det kommer i den varme holder, men det gør intet og gør det blot lige så nemt at vende det færdigtbagte grydebrød ud på bagesristen. Jeg smører altid den beholder eller gryde jeg bruger med en smule olie i bunden inden dejen kommes i. På den måde sikrer jeg mig, at brødet ikke hænger ved.
Opskrift på Italiensk grydebrød med tipo 00
Grydebrød med tipo 00
Ingredienser
- 14 gram gær
- 8 dl vand
- 2 tsk. groft salt
- 2 tsk. honning
- 260 gram tipo 00 mel
- 600 gram hvedemel
Fremgangsmåde
- Opløs gær i vand. Kom honning og salt ved og tilsæt løbende hvedemel og tipo 00 mel. Lad det ælte i ca. 10 min. Du kan med fordel bruge en køkkensmaskine.
- Lad dejen hvile i køleskabet i 5-8 timer.
- Sæt ovnen på 250 grader med støbejernsgryden i. Sådan at beholderen varmes op.
- Tag skålen ud af køleskabet, mens ovnen varmer op.
- Tag beholderen ud og kom lidt olie i. Lad dejen glide over i beholderen, sæt låg på og kom i ovnen i 30 minutter.
- Efter de 30 minutter tages låget af og brødet bages færdigt i ca. 15 min. på 220 grader til det har fået en gylden overflade.
- Lad brødet trille ud på en bagerist og afkøl her.
Du vil måske være interesseret i de her opskrifter:
Grydebrød med amaranth, Foccacia brød med tipo 00 mel, Stjernebrød med ost og hvidløg
Tak fordi du læste med.
Jeg håber at du bliver lige så begejstret for min opskrift på grydebrød med tipo 00 mel, som jeg selv er. Send stjerner min vej eller smid en kommentar. Det er kun hyggeligt 🙂
Hvor mange liter skal gryden være på
Hejsa
Ca. en 4-6 liter tror jeg 😊
Hej
Lyder som et lækkert brød men da jeg ikke har en gryde som er velegnet kan man istedet bruge en alm. form og vil resultatet blive det samme?😊
hejsa
Hmmm godt spørgsmål… kan ikke garantere for resultatet og vigtigt er det jo at der kommer låg på, så jeg ville nok give mig i lag med en anden opskrift, som der heldigvis er masser af herinde hvis det er😉
Hilsen Benedicte
Kan dejen laves til boller og hvor meget varme og hvor længe skal de så have
hejsa
Der må jeg være dig svar skyldig – det har jeg ikke forsøgt mig med 😊
Hilsen Benedicte
Okay, tak for svaret
Kan man bruge en Römertopf
hejsa
Altså ja, men så ville jeg beklæde formen med bagepapir og huske at sætte den i vand i flere timer inden, sådan at den har suget masser af fugt til sig. Håber det gav svar😊
Jeg har ikke en ovngryde der kan klare mere end 190 grader (der er en plastik-dut på låget). Kan jeg forlænge bagetiden med låg, og få et godt resultat alligevel? Evt med ca hvor meget?
På forhånd tak.
hejsa,
Mener du uden låg? Om du kan forlænge bagetiden på den måde har jeg desværre ikke prøvet…
Hilsen Benedicte😊
Hej. Jeg synes dejen er meget flydende – efter den er rørt! Er det rigtigt??
Vh Lene
hej,
Ja det skal den være, det er derfor at den skal hæve i mange timer inden den bages på de varme grader😊
hej
kan man 860 gram 00 tipo mel i stedet for hvedemel.
mvh Anne Lise
Hejsa, det ville jeg nok ikke gøre med risiko for at det bliver for tungt 🙂