Det her langtidshævet brød er så lækkert. Det er det bare saftigt med lufthuller og med en sprød skorpe.
Selve dejen tager ikke lang tid at lave, men det er hævetiden der adskiller det fra et almindeligt og godt brød. Der er kun 10 gram gær i hele brødet, men det gør intet. Fidusen er at lave det langtidshævede brød hæve på køkkenbordet i 8-10 timer.
Det her er min opskrift på en nem dej til et langtidshævet brød. Et brød der hæver længe på køkkenbordet og ellers ikke behøver optage meget af din tid. Brødet er dejligt nemt at røre sammen og resultatet er et stort og flot brød. Dejen bør æltes grundigt for det bedste resultat. Men når det så først er gjort er det bare hævetiden der tager tiden(og brødet klarer jo selv den sag!)
Her er min opskrift på en dej til langtidshævet brød
Langtidshævet brød
langtidshævet brød
Ingredienser
- 10 gram gær
- 4 deciliter kølig vand(ikke iskold, men lidt mere kold end lunken)
- 1 tsk. groft salt
- 1 tsk. sukker
- 450 gram hvedemel
Fremgangsmåde
- Opløs gær med vand og sukker.
- Ælt nu mel og salt ved. Brug gerne en køkkenmaskine eller vær grundig med en grydeske. Jo mere du ælter, desto mere sejt og lækkert et brød synes jeg.
- Lad dejen stå på et køkkenbord med et fugtigt og rent viskestykke over skålen i ca. 6 timer.
- Tænd ovnen på 250 grader ved varmeluft. Lad bagepladen varme op i ovnen.
- Dejen vippes i mellemtiden over på et stykke bagepapir. Du kan med fordel vippe de to sider ind over hinanden, sådan at brødet bliver lidt højere.
- Lad brødet efterhæve en 20 min. til ovnen er helt varmet op. Hiv forsigtigt bagepapiret over på bagepladen(pas på den er varm!) Sæt straks i ovnen og bag i 10 minutter på de 250 grader, hvorefter ovntemepraturen sættes ned til 225 grader. ag brødet færdig i ca. 20 min. til gylden.
- Afkøl på en rist.
Noter
Du vil måske være interesseret i nogle af de her opskrifter:
Hjemmebag. Åh dejligt hjemmebag. At trylle lækkerier frem fra egen ovn hjemme er absolut noget af det bedste jeg ved. Det er ren afslapning. Ganske ofte langtidshæver jeg mine hjemmebagte brød og boller. Det giver et bagværk der holder sig saftigt i længere tid pga. den lave gærmængde. De her opskrifter kunne måske være noget?
Koldhævet grydebrød med ølandshvede, Langtidshævede boller med tipo 00, Saftige boller med kærnemælk – koldhævede
Mange hilsner, Benedicte
0 kommentarer