Opskrift på klassisk madbrød

Opskrifter på brød

opskrift klassisk madbrød

Klassisk madbrød.

Familien kommer til søndagsmiddag, og er der noget vi kan lide i familien er det et godt, klassisk madbrød. Et brød er altid godt, det nærmest uanset, hvad menuen står på.

Søndag besluttede jeg mig for at det måtte være asiatisk aften. Omend der intet asiatisk er over en madbrød. Men hva´pokker, regler er jo til for at blive brudt, ikke?

Anyway, det hittede det her stykke hjemmebag. Det blev gigantisk stor, fordi det var et hurtigt brød, som jeg besluttede mig for at lave kl 13, som familien allerede skulle komme kl 16.30 med middag kl. 17. Så der er godt med gær i, så vi kan få speedet processen lidt op.

Et brød med meget gær, som ikke får laaang hævetid skal spises samme dag. Dagen derpå er det lidt tørt, og kan bruges på brødristeren eller som croutoner. Her får du opskriften:

SÅDAN LAVER DU ET KLASSISK MADBRØD:

50 gram gær
7 dl lunken vand
18 dl hvedemel
4 spsk. olie (2 i dejen og 2 til ovenpå brødet)
Lidt flagesalt

SÆT I GANG:

  • Opløs gæren i det lunkne vand. Jeg benyttede min køkkenmaskine, men en almindelig røremaskine med dejkroge kan også bruges. Husk bare, at det er en lidt større portion det her, så krogene skal kunne klare arbejdet. Selvfølgelig kan du også bruge hænderne, men så skal du altså hygge dig med det og afsætte lidt tid.

Når dejen er færdigæltet er den blød og ikke tør. Den klistrer lidt, men ikke så meget, at den ikke kan håndæltes.

  • Lad den nu efterhæve i en time. Den bliver godt stor.
  • Ælt den nu igennem igen og send dejen over på en bagepladen.
  • Lad den nu stå og efterhæve i 40 minutter.
  • Sæt ovnen på 210 grader. Forsigtigt pøser du de sidste 2 spsk. olivenolie over og herefter flagesalt. Jeg sværger til Maldon sea salt(eller Læsøsalt, men det er jo en smagssag)

Sæt nu forsigtigt- helt forsigtigt pladen ind i midten af ovnen. Vi ønsker ikke at tage luften ud af brødet og gøre det tungt- derfor.

  • Bag i ovnen i 30 minutter, men hold øje undervejs. Når det lyder hult, når du banker nedeunder brødet er det klart.
opskrift klassisk madbrød

Et stk. madbrød klar til at komme i ovnen.

Tip:
Er du mere brødsulten, men ønsker et grovere brød, kan jeg anbefale det her kernebrød.

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest