Salviesmør i den her  udgave, hvor det er smeltet smør vendt med friske salvieblade og derefter nykogte kartofler vendt i panden  er den herligste gang tilbehør til dagens hverdags eller- festretter.

Salvie er en af de krydderurter der er vokset gavldigt på mig. Ja omtrent lige så hurtigt som den vokser i min krydderhave lige nu! For taknemmlig det er den, både i bedet, når rødderne tager fat og man pludselig står med en stor, frodig  og lysegrøn buket i bedet. Eller når bladende plukkes og vendes i en generøs størrelse smørklat og vendes med kartofler. Se det er gudespise altså!

Ved sommertid er nye kartofler langt at foretrække og ved vintertid kan det trylle selv de mest kedelige kartofler om til den skønneste ret! For sådan er det nu en gang med salvie. Fedtstof som olie og smør trækker den dejligste smag frem i de grønne blade. Og glem ikke flagesaltet. Det skal til.

 

Salviesmør

Salviesmør med kartofler

– som tilbehør til alverdens retter:

Til sommerens kødretter fra grillpølser, stegt kylling, bøffer. Eller til fiskretter, fra ovnbagt laks eller smørstegt torskefiletter. Salviesmør med kartofler holder til det meste!

Salviesmør til kartofler

Smør, salvie og kartofler ristet sammen på panden til den skønneste blanding
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Antal: 4

Ingredienser

  • 500 gram Mindre kartofler(fx. nye)
  • 30 gram Smør
  • 1 håndfuld Salvieblade
  • Flagesalt og peber

Fremgangsmåde

  • Skyl og skrub eventuelt kartoflerne. Er skrællen tynd, skyller jeg dem blot. Er den tyk, skrubber jeg den med en grov svamp. Jeg skræller dem sjældent, men det kan du vælge at gøre. Kog kartofler til de er lige akkurat møre, men ikke overkogt.
  • Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe af, så der ikke ligger vand i bunden.
  • Smelt smør på en pande og kom salvie ved. Lad det simre på mellemvarme. Giv det et par minutter til duften af salvie spreder sig- det skal ikke brunes, men blot dufte.
  • Kom nu kartofler ved og vend dem forsigtigt et par minutter på mellem varme. Drys med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Servér fx. som tilbehør til fisk, fjerkræ eller oksekød.

Salviesmør

og lidt om de  smagfulde salvieblade

salvie( se hvor stor en salvie plante kan blive og hvordan jeg nipser bladene af, så de kommer igen og igen). Det er ligesom med basilikum og andre krydderurter. Nips dem af akkurat lige ved bladet i stedet for at klippe hele grene af. Det gør at der dannes nye blade påny, der hvor du har nippet bladet af. Giver det mening?

 

Salvieblade

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest