Dup bøfferne tørre med køkenrulle. Drys med salt og peber.
På kulgrill. Når kullene er helt perfekte og der kun er gløder tilbage lægges højrebsbøfferne på direkte varme og steger i ca. 2 min. pr side. Selvfølgelig afhængig af om du ønsker den rød, medium eller helt gennemstegt. Drys evt. med ekstra salt og peber ved servering. Bøffen kan sagtens trække et par minutter under letdækket folie inden servering.
På gasgrill. Grillen er jo klar med det samme og sættes på mellem medium og høj varme. Sådan synes jeg bedst den kan styres. Steges med eller uden låg til passende midtertemperatur. Fra 47 grader og op til en midtertemperatur på 60-62, hvis du ønsker den helt gennemstegt. Drys evt. ekstra flagesalt og friskkværnet peber på ved servering. Bøffen kan sagtens trække et par minutter under letdækket folie inden servering.