Appelsinkage I blender – det her må siges at være en af mine yndlingskager. Den har det hele. Den er frisk i smagen, men samtidig dejlig sød og så er det en form for sandkage og det elsker jeg.
Det er samtidig verdens nemmeste kage at lave, da den laves i en blender… Oh yes. I en blender. Alt kommer derned, inklusive appelsinskrællen og det er præcis det der er med til at give den friske og intense smag. Jeg bager den, skærer den i skiver og så tager jeg dem op løbende som behovet for en skive appelsinkage melder sig. Den tør op på ingen tid og smager også herligt sådan stadig gennemkold!

Appelsinkage

appelsinkage
Ingredienser
- 4 stk æg(str L)
- 200 g sukker
- 175 g olie(gerne avocadoolie eller anden sundere og smagsneutral)
- 250 g hvedemel
- 1 tsk appelsinekstrakt eller appelsinaroma
- 8 g bagepulver
- 1 nip salt(ca. 1/2 tsk )
- 1 stk hel sød appelsin(gerne øko)
Fremgangsmåde
- Sæt ovn på 180 grader - almindelig over/undervarme.
- Skyl appelsin. Halvér appelsin og fjern eventuelle kerner(de er bitre)
- Kom i en blender med øvrige ingredienser. Blend hurtigt sammen, til alt er blendet og kom i en brødform(ca. 3 liter). Form bør sprayes med olie eller beklædes med krøllet bagepapir(så er den nemmere at få i formens kanter)
- Bages i midten af ovnen i ca. 50 min. Hold øje undervejs og tildæk efter ca. 40 min med folie, hvis den bliver for mørk. Stik også her i dejen i midten med en kødnål eller strikkepind og se om der hænger dej ved. Glider den lige igennem er kagen gennembagt og tages ud til afkøling

0 kommentarer