Jeg er så ellevild med rabarber. De røde og syrlige stængler hiver jeg massevis op af jorden i sommerhalvåret herhjemme i min have. Og jeg er vild med det. Rabarber er noget af det bedste, da de klæder både det søde og det salte køkken.
Den her tærte med rabarber er absolut den rabarbertærte jeg bager oftest herhjemme. Den er uden eksotiske ingredienser og kræver ikke mere end ca. 45 minutter af din tid, hvoraf de 30 af minutterne er bagetid i ovnen! Så jo, jeg er kæk og kalder den verdens bedste rabarbertærte, det både i arbejdstid og resultat!
Lignende opskrifter: Rabarber trifli med makroner, Rabarber ispinde, rabarbermuffins med frosting
Den bedste rabarbertærte
Ingredienser
- 3 stk. æg
- 200 gram sukker
- 2 tsk. god vanillesukker
- 140 gram hvedemel
- 125 gram smeltet smør
fyld
- 5-6 stængler rabarber
- ca. 2 spsk. perlesukker eller alm. sukker
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader alm over-undervarme- dvs. ikke varmeluft.
- Pisk æg med sukker til en luftig masse,
- Kom mel, vanillesukker og smeltet smør ned i æggemassen og pisk sammen.
- Smør et tærtefad (på ca. 30 cm i diameter) med blødt smør og kom dejen i fadet.
- Skyl rabarber og skær i mindre stykker. Fordel over dejen. Drys evt . med et par spiseskefulde perlesukker, eller almindelig sukker.
- Bag i midten af ovnen i ca. 30 min. til bunden er let fast.
- Servér med enten en klat kold creme fraiche eller flødeskum.
Verdens bedste rabarbertærte
skal slet ikke indeholde alverdens dikkedarer, hvis du spørger mig. Næ nej, den helt enkle udgave, som den her får rabarberne til at træde frem og smage igennem. Jovist er sager som mandler og marcipan ualmindeligt lækkert sammen med rabarber. Det er altså også bare så ualmindelig rart med en helt enkel kage som den her.
Om at dyrke rabarber
Det bedste ved at dyrke sine egne rabarber er at de kræver absolut ingen arbejdsindsats. De kommer flere gange henover sommeren, så mængderne er mange, på trods af et lille stykke grund til formålet. De kan kan fryses ned , så du kan lave friskbagte rabarberkage hele vinteren. Se det holder da. En lille smag af sommeren, når man har ramt februar og for længst har glemt alt om, hvad sol, shorts og klip klapper er!
Vil du holde jorden fri for ukrudt omkring rabarberne kan du lægge de afskårne rabarberblade på jorden. Det holder ukrudt væk. Blot skal du sikre dig, at rabarberne er fri for bladene og kan få den sol de trods alt har brug for.
Hiv rabarberstænglerne forsigtigt op af jorden og skær dem ikke over. Så kommer der nye rabarber igen og igen….
Mit eget rabarberjordstykke er ca. 4 m2 stort og det forsyner mig med massevis af rabarber, lige tilpas til hvad vi kan nå at spise løs af!
Kort og godt.
Rabarbertærten er virkelig den bedste jeg har bagt.
Så nem og lækker😍😍😍
Ej hvor dejligt at høre. Det glæder mig så meget. Den er nemlig så nem og samtidig så lækker.
Tak for det 😊
Hilsen Benedeicte
Super lækker tærte…👌
Dejligt at høre😊
Hej. Er kagen fryseegnet? Vi skal nemlig i sommerhus i ferien, men haven bugner af rabarber ligenu😂
Hejsa,
Ja. Det kan den sagtens klare. God tur😊
ps. rabarberstykkerne kan jo også fryses – på den måde kan du lave en nybagt kage lavet med frosne stykker, når du er tilbage😁
Tak 🙂 ja, der ryger også rabarber i fryseren 😉
God sommer 🙂
Er det 200 grader varmluft?
Hej!
Nej helt alm. over og undervarme😊
hej jeg hedder Dicte og er 10 år jeg elsker at prøve dine opskrifter når jeg kommer hjem fra skole
Det var da dejligt at høre👍🏻 Tusind tak for det – det var da en skøn besked😊
Lavede tærten i stor hast til korafslutning. Da kagen var færdig opdagede jeg at smørret stadig var i mikroovnen.
Men jeg vil bare sige den smagte skønt alligevel, og det sidste stk fik en med hjem. Fantastisk uden smør. Også.
Det var dog en dejligt besked og super godt at høre at den fungerede rigtig godt – også uden smør. Så er det tip givet videre…
De aller bedste hilsner, Benedicte 😊
Lavede tærten i stor hast til kortslutning. Da kagen var færdig opdagede jeg at smørret stadig var i mikroovnen.
Men jeg vil bare sige den smagte skønt alligevel, og det sidste stk fik en med hjem. Fantastisk uden smør. Også.
Jeg kommer 1 tsk bagepulver i og bager som muffins. De er super gode.
Det var da en rigtig god idé. Det må jeg da bestemt prøve af 😊
Den lyder rigtig lækker – og nem 😉
Hvilken størrelse form anvender du? Jeg tænker at omregne den til en aflang form.
Hej Benedicte
Har du en fornemmelse af, hvor mange gram rabarber de 5-6 stængler svarer til?
Bedste hilsener
Tanja
Hej
Jeg tænker mellem en 5-700 gram. Så kan det ikke gå galt. Men det kommer egentlig ikke så nøje om du bruger lidt mindre eller lidt mere. Den skal nok blive god alligevel. God fornøjelse 😊
Dejlig nem og meget lækker
Det er jeg så glad for at høre. Herhjemme er den også populær 😊
kan den stå i køleskab i en uge
Ville nok hellere fryse den ned i mindre stykker og tage op efterhånden. Kan også lunes i mikroovn 😊
Hej – er kagen svært at få ud af formen, eller kan man eventuelt “portionsbage” den i silikonemuffinforme og nemt “trykke” den ud?
På forhånd tak for svar.
Hvis du kommer bagepapir i er den lige så nem at tage op. Smøres den med smør som jeg skriver i opskrift, så er den nem at få ud i bidder- ikke som hel. Tror godt at du kan lave den i silikoneforme, så kan den smøres med smør og drysses med rasp. Det gør det ekstra nemt at få den ud og smager dejligt.
God fornøjelse😊
Den BEDSTE tærte! Hos os er den afprøvet med rabarber, hindbær, blåbær, fersken, æble og i dag skal den testes med pærer. Jeg synes faktisk, den er endnu bedre på 2. dagen, så den kan nemt bages “på forskud”.
Det er bare så dejligt at høre. Tusind tak for at dele👍🏻
Den kan nemlig varieres i det uendelige. Hindbær og fersken må jeg da prøve. Tak for tippet😊
Hej
Kan man evt bruge frossende rabarber og skal jeg gøre noget ved dem forinden I så fald? Opskriften ser lækker ud .
Glædelig jul.
Hejsa, den er også SÅ lækker.
Du skal ikke gøre noget ved dem, ej heller om/hvis du bruger frosne rabarberstykker. Det kan du sagtens. De tilberedes i ovnen. God fornøjelse 😊
Kan den stilles i køleskabet/fryseren og lunes til dagen efter?
Hejsa, ja det kan den sagtens 😊
UPS! Der står jo diam. 30cm 😉
lige præcis😊
bliver den bedre med bagepulver og i sådald hvor meget?
Hejsa. Nej da, opskriften er uden og sådan er det. Den smager helt perfekt uden 🙂
Ja til den bedste rabarberkage 😀
Den smagte super godt! Tak for en god opskrift. Jeg tilføjede lidt bagepulver.
Dejligt at høre 😊 Ja, dejlig nem og lækker. Godt tip med bagepulver – det må jeg da prøve, når jeg høster næste omgang rabarber😊