Æggemuffins med cheddar, fløde, hytteost og grøntsager. Vores køleskab er altid så ganske fyldt. Det giver sig selv med en stor familie som vores. Med tre skolemadpakker der skal laves, masser af eftermiddagsmad efter skole og inden sport der skal fortæres og så selvfølgelig middagsmad, morgensmadsprodukter og alt midt imellem. Men det hænder da engang imellem, at køleskabet bliver halvtomt, hvilket er okay, for så skal man tænke kreativt og forsøge, at få alle seks maver  mætte og alle seks munde tilfredse! Men æg. Æg, æg, æg. I love it. Bare jeg har æg på lager. Æg gør mig søreme så mægtig tilfreds i maven. Du kan lave så mange retter med æg og så har de bare en så “lang tids mæthed-fornemmelse”.

Grøntsager var der ikke meget tilbage af, blot en squash, som jeg grillede på grillpanden i lidt olie og så den svært lækre tørret skinke, fra Netto,som hedder “schwarzwald skinke – 200 gram” ( http://netto.dk )som smager så godt i stedet for bacon), men prøv at lægge dem på bagepapir på bagepladen og steg dem i ovnen på 200 grader i ca 15-20 min. Læg dem på køkkenrulle bagefter. De smager så godt. Sprøde, lækre, salte og mættende.

Nå, da jeg jo ellers var ved at løbe tør for andre grøntsager endte det med majs fra dåser og frosne søde ærter. Det blev godt. Jeg lavede en god portion. Så har man til madpakken eller en hurtig “hapser” på vejen.

Sådan laver du æggemuffins:

6 spsk fløde

4 æg

3 spsk hytteost

80 gram majs

100 gram ærter

80 gram emmentaler

30 gram cheddarost med chili

  • Rør æggene, hytteost og fløden sammen.
  • tilsæt emmentaler
  • nu rører du majs og ærter sammen i
  • hæld i muffinsforme, som du har smurt med med smør eller olie.
  • læg lidt cheddar/chiliost på toppen
  • ind i ovnen på 200 grader til æggemuffinsene hæver op og mærkes lettere fast, når du trykker med en finger på midten.(de falder let sammen, når de kommer ud af ovnen)

æggemuffins

æggemuffins

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Malene

    Mums det lyder lækkert. Og nemt ikke mindst 🙂 Jeg tror jeg skal have lavet sådan nogle til eftermiddagene, hvor pigerne altid er sååå sultne, når de kommer hjem fra børnehave. Har du prøvet at fryse dem?

    Svar
    • Benedicte

      Hej Malene.
      Ja, det er så nemt OG lækkert.God idé som eftermiddagssnack. Har ikke prøvet at fryse dem, men det regner jeg bestemt med at man kan.

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest