Den her opskrift på boller i karry er bare en hitter. Den er børnevenlig, men smager jo alligevel så godt for alle i familien.
Boller i karry
(portion svarende til ca 6-8 voksne):
1,2 liter vand
800 g kalv og flæsk eller hakket skinkekød
1,5 tsk salt
2 mellemstore løg
7 spsk. mel
2 æg
3 dl minimælk
Til sovsen
Karry(ca. 3 spsk., men varierer ift. styrke og smagsløg)
Vandet fra kogningen af kødbollerne
3 dl fløde
75 g smør/hvedemel
Så gør du dette:
- Finhak løgene. Jeg bruger en minihakker, så de bliver helt fint hakket.
- Nu rører du kød, løg og salt sammen. Herefter mel, mælk og æg i. Måske bliver “dejen” noget våd, men det er meningen, da den nu skal stå og trække i en halv times tid. Væsken skal trække ind i kødet og gøre den saftig.
- Sæt en gryde i kog med de 1,2 liter.
- Nu former du små frikadeller og lægger dem forsigtigt ned i vandet. Lad dem nu koge under låg i 15 minutter.
Jævning:
- I en anden gryde varmer du 75 g smør og brænder din karry af for at få smagen frem. Husk at brænde ikke betyder, at det skal blive brændt at se på, vi skal blot have smagen frem.
- Nu hælder du melet i og laver en “melklump” ved at hælde mel i, mens du konstant rører.
- Hæld forsigtigt “kødvandet” derned og lad det koge op.
- Kom fløden ved og se, om det nu begynder, at få den tykkelse du synes. Her kan du evt. supplere med lys sovsejævner.
- Til sidst kommer du kødbollerne ned, som du har holdt lune under låg.
Serveres med ris, evt. mangochutney.(altså Hans Henrik, min mand igennem mange år er fra Vensyssel og der spiser man altså mango chutney til (ihvertfald i hans familie). Og indrømmet nu synes jeg altså også at det hører sig til 🙂
Jaaa… aller helst ser jeg at du finder lige hvad du søger her på bloggen https://benedictesmad.dk
😉ellers synes jeg at Madbanditten har et god blog med gode opskrifter http://madbanditten.dk
Denne opskrift er nem at gå til. Den fik mine drenge til at sige at boller i karry er deres livret .
Tak søs. Altid rart, når mine dejlige nevøer sætter pris på god mad :o) Kh Benedicte