Så nemt, men så godt. To ingredienser. That´s it. Cornflakes har vi altid. Både de almindelige og de grovere ala branflakes. Det er dem jeg har brugt her. Børnene er absolut helt eksede med dem i al sin enkelhed. Prøv selv.
Chokolade cornflakes :
(Du får ca. 10 pænt store chokoladecornflakes- pakker ud af portionen. Du kan sagtens lave dem mindre)
(tilberedningstid:5 minutter)
100 gram bran flakes(grove cornflakes)
100 gram mælkechokolade
- Hæld cornflakes i en pose og knus dem let, så der er både helt knuste og “grovknuste”.
- Smelt chokoladen i en skål og vend nu “cornflakes pulveret” i. Sørg for at have det hele godt blandet. (Brug en stor skål, som du kan komme omkring).
- Jeg brugte mellemlægspapir, hvor jeg lagde en klat på, snoede rundt,så det blev en lille lukket pakke, smed i en skål og puttede på køl.
- Efter en times tid eller mindre er de klar til at nydes…
0 kommentarer