De her havregrynskager kan du lave på ingen tid og resultatet er bare godt. Dejen kræver ikke en lang ingrediensliste og de hitter på kagebordet for børn og voksne. Og tro mig. Jeg ved det. Jeg laver dem ganske ofte.
For det er sådanne nogle kager man lige kan trylle frem, når lysten til hjemmebagte småkager melder sig. Og så kan de samtidig opbevares i op til en måned i en tæt kagedåse. Så er der altid kager klar!
Verdens bedste havregrynskager synes jeg bare at det er. Intet mindre.
Opskriften er en ældgammel en jeg har liggende fra min barndom. Den fejler aldrig og er en godt bud til noget det lidt større barn(+10 år) kan lave helt selv. Det lidt mindre barn kan også, men skal blot have et par “assisterende øjne” med sig i køkkenet. Det er ganske nemt lige at røre dejen sammen til de her havregrynskager. Og de kræver ikke et fyldt køkkenskab med alverdens ingredienser. For listen af ingredienser er kort og måske har du dem allerede på lager.
Du kan servere de færdige havregrynskager som der er eller kom en anelse smeltet chokolade på, hvis du synes. Opbevar de færdige kager i en tæt dåse. De kan holde sig i op til en måned.
De smager bare så rigtig godt og der er en risiko for at blive rigtig afhængige af de her. De er nemme og så er de lavet af få ingredienser, som man ofte har liggende derhjemme i forvejen. Børnene kan hjælpe med at veje ingredienserne af, røre rundt og sætte de små klatter dej på bagepladen. De bliver dejlige sprøde og hitter altid herhjemme.
Og så sker der noget nærmest magisk med dem i ovnen. Fra små klumper til pæne runde, sprøde kager!
Havregrynskager
Havregrynskager
Ingredienser
- 100 gram havregryn
- 75 gram smeltet smør
- 120 gram sukker
- 1 spsk mel
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk vaniljepulver
- 1 stk æg
Fremgangsmåde
- Sæt ovn på 180 grader varmeluft(to plader bages af gangen).
- Smelt smør. Pisk med øvrige ingredienser med et piskeris.
- Sæt med teske på tre bageplader(de flyder meget ud)
- Bages i ca. 8-10 til gyldne og runde. Afkøl helt og opbevar dernæst i en kagedåse.
Børnene hjælper til. Benedictesmad.dk
Lyst til mere bagværk? Find masser af lækre kageopkrifter her på siden: https://benedictesmad.dk
eller find mig på de sociale medier som facebook, instagram, pinterest, eller bloglovin´.
Så er du opdateret, når der er nyt!
Tak fordi du læste med, det er jeg oprigtig rigtig glad for 🙂
Aller bedste hilsner,
Benedicte 🖤
Dejlig nem opskrift.
Tusind tak for at dele😊
Mange hilsner Benedicte
Elsker Havreflarn, og gleder meg til å prøve disse👍
Dejligt at høre😊 De smager skønt👍🏻
Hej Benedicte.
Hvor de gode. Tak for opskrift.
Jeg har tænkt mig at age dobbeltportion næste gang i håb om at der evt kan være til mere en ren dag 😀
Ved du hvor længe de evt. kan gemmes i en dåse?
Mvh Anette
Dejligt at høre- det glæder mig. Et par uger i en tæt beholder kan de sagtens klare
. hilsen Benedicte
Hej Benedicte
Ved du om de kan fryses?
Vh Trine
hej Trine,
Det har jeg faktisk ikke prøvet- men jeg ville give det et forsøg 🙂
Hej Benedicte
Hvad kunne man evt komme i istedet for mel?
Vi har en del glutenallergiker i familien.
Mange hilsner
Annemarie
Hej Annemarie,
Jeg har selvfølgelig ikke selv prøvet, men måske den smule hvedemel der er i kan erstattes med havremel, rismel eller hirsemel?Prøv det an måske?
Bedste hilsner, Benedicte
denne bruger jeg altids , nemt at huske hvilken en kan jeg så bruge til hvad
https://www.cookingclub.dk/glutenfri-meltyper/