Nem og lækker bradepandekage med kokos/marengstop.

Opskrifter på kager

   

Saftig og dejlig kage med kokos marengs topping:

Den her kage smager godt, men når den bliver toppet med marengs/kokos, så bliver den bare rigtig god. Og så tager den ikke særlig lang tid at lave og det er jo også et plus ikke?

Til dejen skal du bruge:

130 gram smeltet smør.

100 gram sukker.

4 æggeblommer.

200 gram mel.

200 gram kartoffelmel.

4 tsk. bagepulver.

2,5 dl. mælk.

Topping:

4,5 hvider(svarende til 3 beholdere pasteuriserede hvider. Alternativt bare 4 hvider fra 4 æg!)

110 gram sukker

110 gram kokosmel

3 tsk. vanillepulver.

Så fremdeles:

  • Smeltet smør piskes skummende med sukker og æggeblommer.
  • Bagepulver blandes med hvedemelet og tilsættes nu dejen sammen med kartoffelmelet, som du kommer i skiftevis med 2,5 dl mælk.
  • Pisk dejen kraftigt og hæld i en mindre bradepande. Sættes i en varm ovn på 200 grader i 20 minutter.
  • I mellemtiden piskes æggehvider stive. Tilsæt sukker og kokosmel og vanillepulver.
  • Tag kagen ud efter de ca 20 minutter og hæld toppingen på. Giv kagen ca 15 minutter nederst i ovnen- hold øje med den. Den må gerne få lidt farve, men ikke for meget. Så bliver fyldet tørt.

Smager bedst som nybagt. Kan dog også fryses ned😄

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest