Opskrift på hurtige og skønne muffins. Det er sådan en opskrift man bare vender tilbage til, når trangen til søde sager melder sig og det skal være godt og nemt. Nemt er godt og bare altid det jeg ender med. Altså med fire børn er tiden skisme noget knap nogle gange og så er det bare fint at have en hurtig opskrift på lager, som man bare ved ikke svigter en. Glasuren kan jo varieres i det uendelige. Denne her gang blev det en klassisk frosting med flødeost, citron, flormelis og smør. Selve dejen er jo ikke så hidsig i smagen og derfor kan man godt putte lidt smag i glasuren uden at det ødelægger noget.
Ingredienser til hurtige og skønne muffins:
(Du får va. 14 muffins ud af denne portion)
(Arbejdstid: 20 min. i ovnen og 20 minutter i praktisk arbejdstid)
180 gram sukker
100 gram smeltet smør eller flydende bagemargarine
2 dl mælk
3 æg
2 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
230 gram hvedemel
Sådan laver du hurtige og lækre muffins:
Rør æggene sammen med sukker til en luftig masse. Tilsæt nu skiftevis melet, (som du har rørt med bagepulver) samtidig med at du hælder mælk i dejen. Til sidst vanillesukker. Hæld i 14 muffinsforme(ikke de store muffinsforme, men de klassiske ikke så store). Ind i ovnen i 20 minutter på 200 grader.
Frosting/glasur:
200 gram flødeost naturel(for eksempel philadelphia eller buko)
100 gram blødt smør
6 dl flormelis
Skallen af en økologisk revet citron
Rør alle de her ingredienser sammen og lad den gerne hvile i køleskabet i minimum en halv times tid. Smør på som den er eller hæld i en dybfrostpose og lav et lille hul ned i enden og brug som sprøjtepose.
Tip
Mine børn er glade for at putte sjove farver i glasuren. Det kan du også sagtens med denne. Husk at det altid farver mere end man tror, så lidt i ad gangen. Da kagen er uden bær og andre dikkedarer er den oplagt at servere som fødselsdagsmuffins. Da er det sjovt at dekorere med farve i frostingen og slik på toppen.
Vi napper lige endnu et tip, men har du frosting i overskud kan den holde sig et par uger på køl eller alternativt i fryseren i op til 3 måneder. Opbevares den på frys, skal den blot tages ud en halv times tid før brug.
Hang til flere kager? :nem opskrift på hurtige havregrynskager
0 kommentarer