Jambalaya er en risret som stammer fra Louisiana, USA. Med få ingredienser lavede 13- årige Elisabeth en dejlig smagfuld ret til hele familien. Udover den gode smag, så er det jo heller ikke dårligt, at den kræver en minimum af opvask, da hele molevitten laves i bare en gryde. Ærlig talt havde jeg ikke de store forventniger til resultatet af retten her, men den blev god og smagte faktisk af meget- på den gode måde. Bedøm selv.
Den er nem og hurtig og lige en ret, som barnet kan lave selv. Du kan assistere eller lade vær´vurder selv ud fra barnets alder og overblik. Jeg skar løget og blev bare i køkkenet i mens. Det var det. Resten lavede hun helt selv. Der er stolthed og glæde at spore, også hos det store barn, når han/hun laver maden til resten af familien. Det er virkelig næsten det hele værd. Når så smagen også er god, er det jo bare en ekstra bonus.
Sæt i gang:
Jambalaya
(Tilberedningstid: ca. 1 time- incl. simretid på 35 minutter)
(Portion svarer til 4 personer)
1 løg(finthakket)
3 stykker kyllingebryst( mindre bidder)
1 pakke baconstykker(ca. 150 gram)
1 rød peberfrugt(i mindre stykker)
lidt stødt chili
1 tsk tørret timian
1 tsk. stødt paprika
6 dl vand(iblandet en terning grøntsagsboullion eller hønseboullion)
ca. 40 gram frosne ærter
Salt og peber(smag til)
200 gram ris(jeg brugte parboiled blandet med sorte ris)
- Skær kyllingbrystet i mindre mundrette stykker. Læg i en skål, så de er klar.
- Skær løget i små stykker og svits nu sammen med kyllingen en fem minutters tid, mens du rører rundt.
- Skær peberfrugten i mindre stykker og læg nu ned i gryden sammen med alle ingredienser, pånær ærterne, som blot lægges i retten lige inden servering.
- Lad nu retten småsimre i en 35 minutter, mens risene absorberer væsken og bliver møre.
- Krydr med salt og peber til sidst. Husk der er salt i boullionen, så vær nænsom med saltet. Nu smider nu ærterne i.
- Sådan. Server og nyd.
jambalaya
Har børnene fået lyst til at lave endnu mere mad til den øvrige familie? Her på benedictesmad kan du finde masser af inspiration under børnenesmaddag til nemme og skønne retter, som er nemme for børnene at gå til : børnenes maddag
0 kommentarer