Lækker jordbærtærte. Det er lige hvad det er. Og så er den slet slet ikke svær at lave. Det fedeste ved den er, at du kan lave den størrelse portion(som du finder her på siden) og så bruge halvdelen af portionen på, at lave én stor tærtebund, som du kan fylde med alle mulige former for bær ovenpå bunden med flødeskum. Eller du kan lave de sprødeste småkager, som du pynter med glasur og sjovt krymmel.
Vi lavede både små jordbærtærter og små småkager, som ungerne pyntede med glasur og krymmel i alverdens farver.
Nå, nok skriveri for nu og nu til det vigtigste:
Opskrift på lækker jordbærtærte:
Portion: (Du får ca. 20 små jordbærtærter af denne portion.)
Arbejdstid: 45 minutter incl. bagetid og hviletid af dej i køleskab.
Ingredienser til lækker jordbærtærte
Mørdej:
300 gram hvedemel
200 gram blødt smør
100 gram sukker
1 æg
100 gram smeltet mørk chokolade til at overtrække den færdige dej med og lidt til at hælde over som pynt
2,5 dl fløde(pisket til flødeskum)
- I en foodprocessor eller køkkenmaskine smider du alle ingredienser. Du får nu en blød og smidig dej. Form en aflang pølse som du ruller ind i noget film og sender i køleskab i ca 20 minutter til den bliver mere fast.
- Nu skærer du ca. 20 stykker af dejen og trykker dem let ud, når de ligger på bagepapiret på to bageplader. Hvis du sender en plade ind af gangen er det på 200 grader i ca. 10 minutter. Hvis to plader på varmeluft er det 180 grader. De skal tage lidt farve, men blot lidt- ikke blive mørkebrune.
- Nu smelter du det varme chokolade. Altså det er måske ikke så fancy, men jeg har altid held med at smelte min chokolade i en skål i microbølgeovnen- jeg gør det ikke over vandbad. Hvis du blot holder øje undervejs går det fint. Tag skålen ud inden det er smeltet helt. Det smelter, når du rører rundt. Smør hver en kage med den smeltede chokolade. Når de er afkølet og chokoladen størknet lægger du flødeskum på og topper med friske jordbær, som du har halveret. Hæld resten af chokoladen over til pynt. Voila. Der er ikke et øje tørt, når du serverer de her små lækre jordbærtærter.
Smagen af dansk sommer🍓
Tip:
Når du laver denne størrelse portion, kan du gemme halvdelen og for eksempel blot lave 10 “små” jordbærtærter og fryse den anden halvdel ned. Frys den ned som en pølse i film, så er den nem at skære ud, når den er lettere optøet. Så har du altid dej i fryseren, hvis du får lyst til at lave kage… Den kan holde sig en tre måneders tid her på frys.
I bagekagehumør? Måske denne her er nogetmandelkager-biscotti
0 kommentarer