lyserøde lagkagebunde

Fødselsdage, Opskrifter på kager

Lyserøde lagkagebunde, som også smager dejligt udover at være pyntelige. Jeg puttede rød frugtfarve i og det gav en fin farve, som sammen med fyldet blev en meget lyserød og piget sag.

Der er lyserød fest i huset. 13 år bliver Elisabeth. Med lidt forsinkelse blev der holdt fest med 12 søde 12-13 årige piger. Sikken en dejlig alder det er. Der. Midt imellem stor pige og ung kvinde. Herhjemme har vi jo fire børn, men blot én datter og så er der jo om at gå all in, når der er pige fødselsdag, ikke?

Den her lagekagebund er så mægtig hurtig at lave og så bliver den så rigtig fin lyserød(du kan se billede af lagkagebunde nederst på siden)

lagkagebunde

lagkagebunde

Opskrift på lagkagebunde

3 æg

2 dl sukker

1 dl hvedemel

1 dl kartoffelmel

1,5 tsk. bagepulver

1 spsk vanillesukker

4 tsk flydende rød fave

170 grader i ca. 30 minutter.

Så laver du lyserøde lagkagebunde:

  • Tænd ovnen på 170 grader
  • Start med at røre æg og sukker luftigt.
  • Nu rører du kartoffelmel og hvedemel i(og bagepulver, som du har vendt i melet først)
  • Tilsæt nu vanillesukker og flydende frugtfarve.
  • Hele dejen kommes nu i en smurt springform og sættes ind på mellemste rille i ovnen på de 170 grader
  • Efter en halv times tid(hold øje undervejs) tages den ud
  • Når den er afkølet kan du skære bunden i to med en skarp kniv.

I denne her lagkage fyldte jeg blot to ting.

  • 400 gram frosne skovbær kogt med 1 dl vand og 1 dl sukker og jævnet med melatin
  • 5 dl fløde pisket til skum og vendt med skovbærblandingen.
  • Læg imellem bundene og øverst.
  • Pynt med fine sager…., såsom slik i samme farve, chokolader og spiselige blomster, hvis du har. De er ret så pyntelige…

Mere inspiration til fødselsdagen? Denne her lagkage er også lækker hindbær lagkage

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

4 Kommentarer

  1. Katrine Voergaard

    Hvor længe inden brug kan den bages uden at fryse den og hvordan skal den opbevares

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hej,
      den kan holde sig op til et døgn, hvis det er tæt pakket i pose(i stuetemperatur). Den kan også fryses ned i op til 3 måneder😊

      Svar
  2. Cathrine

    Hej Benedicte,
    Kan de bages i forvejen og fryses ned? Og i så fald – hvor længe tænker du?
    God aften 🙂

    Svar
    • Benedicte Thrane

      hejsa,

      Ja det tror jeg helt bestemt at du kan. De burde kunne holde sig en 3 måneder.
      Hilsen Benedicte😊

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest