lchf gulerods-muffins

LCHF (Low carb high fat)

De her lchf gulerodsmuffins, smager dejligt synes jeg. Jeg serverede dem(for mig selv!) med flødeost naturel på toppen, og lidt jordbær. Når man som mig spiser begrænset med kulhydrater og sukker er de altså et godt bud på en kulhydratfattig muffin. Som det er med lchf deje og brød er de jo ikke med den kendte “krumme”, som almindelig bagværk/brød, men jeg synes de er gode alligevel.  Jeg forsøger mig lidt frem med at lave bagværk, som jeg synes smager dejligt og er et godt alternativ til klassisk bagværk og den halve dl solsikkekerner giver et dejligt bid og gulerødderne saftighed. Faktisk synes jeg at de her lchf muffins smagte bedst på 2 og 3 dagen. Det var som om, at dejen satte sig bedre dagen derpå.

Sådan laver du lchf gulerodsmuffins:

lchf gulerodsmuffins

Lchf gulerodsmuffins

3 æg

2 spsk sukrin gold

1 dl husk

1 dl kokosfibermel

1,5 dl  solsikkeolie

160 gram revet gulerødder

0,5 dl ristede solsikkekerner

2 dl mælk

1 dl fløde

2 spsk- stødt kanel

2 tsk bagepulver

  • Pisk æg og sukrin.
  • Nu tilsætter du alle ingredienser og pisker.
  • Læg dejen i 12 muffinsforme
  • Bag i 25 minutter på 200 grader
  • Spis som de er eller pynt med flødeost naturel eller lidt frisk smør.

 

Lyst til mere lchf inspireret mad? Du finder masser af inspiration på : madbanditten

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest