LCHF tallerken med bacon, kål, tomater og revet parmesanost. Mums, det er bare godt. Det er en af de retter du hurtigt kan lave og spise til morgenmad eller aftensmad. Uanset hvad du gør er det en ret der mætter, som en rigtig LCHF inspireret ret bør. Den holder blodsukkeret stabilt, så du er lidt bedre stillet i forhold til de mange fristelser der måtte dukker op i løbet, på grund af det stabile blodsukker maden giver dig. Retten kan jo varieret i det uendelige. Bare hold fast i æggene og osten for smag og mætheds skyld. Retten her er jo ikke striks LCHF, men skal blot se, som en inspiration. Du kan også bruge groftskårne stykker af squash, auberginer eller blomkål, som du har hakket i stykker.
Min absolutte yndlings kålsort må være spidskålen. Den har længe været lidt glemt herhjemme, men er nu heldigvis ved at være med i standardsortimentet i supermarkederne. Det er vi mange der er glade for. Spidskål kan varieres i det uendelige og spises i stedet for andre salatsorter eller svitser på panden og erstatte pastaen til mange retter. Jeg er ihverfald faldet for den kål, om nogle skulle være i tvivl.
LCHF tallerken
(en stor portion til en person)
Et halvt spidskålshoved(hvis mindre eller mellemstort) groft hakket.
3 skiver bacon(skinke eller kalkun)
1 dl kikærter
2 æg
Cherrytomater
Ca. 100 gram revet parmesanost
Smør, olie eller kokosolie til stegning.
Sådan gør du når du laver en LCHF tallerken
Bacon skåret i mindre stykker ristes på panden. Så kommer du kålen på og vender det til kålen bliver gennemsigtig eller klar i farven. Hæld tomaterne på panden- knæk et par æg til spejlæg. Inden de stivner helt vender du dem ind i det øvrige. Måske drysser du lidt chiliflager på? Det smager ihvertfald godt.
Du finder flere LCHF retter på madbanditten.dk
0 kommentarer