Willum laver mad til hele familien. Dennne gang stod den på kyllingespyd med hvidløgssmør. Det behøver ingenlunde at tage længere tid, når det er børnenes maddag. Hvis du holder maden simpel- uden for mange dikkedarer er det en ganske overskuelig proces.
Denne gang erfarede Willum(11 år) følgende :
- At “rå kylling mærkes sjovt og faktisk er ret sjovt og dejligt at røre ved”(citat Willum)
- At det er vigtigt med en ekstra særlig god køkkenhygiejne, når man har med råt kyllingekød at gøre.
- At små babykartofler skåret i to-tre stykker kan blive til de bedste alternative pomfritter, hvis man drysser med olie og flagesalt og sender i ovnen.
- At hvidløg dufter ret så godt, når det kommer i ovnen og at duften gør maven helt sulten :o)
Sådan laver du:
kyllingespyd med hvidløgssmør:
(Til 4-5 personer)
(Tilberedning: ca. 50 minutter incl. stegetid af kyllingespyd og pommesfrites)
Ca. 500-700 gram kyllingebryst(vi brugre 700 g, men vi er også glade for kød herhjemme:o) )
100 gram blødt smør rørt op 3 fed hvidløg og en lille smule salt
Træspyd(som kan købes de fleste steder- ihvertfald “Kvickly” og “normal”)
400 gram babykartofler
salt/olie
- Skær hvert kyllingebryst i i aflange stykker og sæt på træspyd. Læg på bageplade med bagepapir. Når alle er lavet smører du hvidløgssmøret ud over hvert kyllingespyd.
- Ind i ovnen på 200 grader i ca. 15 minutter. Steg samtidig med pommes og grøntsagerne(hvis du laver dem også). Så kan du hive alt maden ud af ovnen på samme tid. Nemt og dejligt.
I ovnen stegte vi også
- Babykartoflerne skåret i en to-tre stykker- lægges i ildfast fad med olie og salt. Steges 200 grader i 50 minutter. Vendes undervejs
- En aubergine og et rødløg skåret i grove stykker og vendt med ekstra hvidløgssmør og salt. Ind i ovnen samtidig med pommesfrites – 200 grader i 50 minutter.Vendes undervejs.
Willum serverede kyllingespyd med hvidløgssmør, ovnbagte kartofler og grøntsager.
Børnetallerken, som ventede på Elisabeth da hun kom hjem fra håndboldtræning.
Tip:
Jeg har været et smut en spændende og fin hjemmeside, som er rettet mod børn og børnemadlavning, hvis du ønsker endnu mere inspiration. Du kan se mere her:
0 kommentarer