Det er ret nemt at lave de her små kager kaldet popcakes. Og så er de da ret dekorative, ikke?

Med alt det bageri der er herhjemme hænder det at der er kagerester  tilovers. Hvis du ikke lige har sådanne liggende foreslår jeg, at du køber en sandkage eller lignenede og bruger. Jeg brugte rester af rabarbermuffins og hindbærtærte og det fungerede altså også bare godt. Så tror bare du kan bruge, hvad du har.

De får jo en anelse smag af studenterbrød, romkugler og lignende, men chokoladeovertrækket og flødeosten er med til at give det en noget andet smag alligvel. De smager godt og er sjove at servere og spise for ungerne, da de sættes på pind. (hvad er det egentlig med de pinde og spiselige sager. Det er jo bare altid en fest. Sæt grøntsager, frugt, kylling, små kødboller you name it på pind og det ryger fluks ned. Prøv selv)

Elisabeth serverede dem til sin pigefødselsdag med klassen. De pyntede på bordet og var lidt af en hitter.

Popcakes

400 gram kagerester

10 digestivekiks

3 spsk rørsukker

100 gram flødeost naturel

200 gram smeltet chokolade. Du kan bruge både både hvid, mælkechokolade og mærk eller hvad du nu foretrækker.

Diverse krymmel. Jeg lavede forskellige. Den på billedet er med frysetørret hindbær. Men jeg prøvede også med tivolikrymmel og andre former.

  • I en blender eller foodprocessor blender du kagerester.
  • I en pose lægger du kiksene og presser på kiksene, så det bliver til den fineste kikserasp.
  • Blend kiksene, kageresterne, sukker og flødeosten.
  • Nu former du ca. 30 små kugler. Læg dem i et fad med mellemlægspapir, så de ikke klistrer sammen. Læg dem på frys, så er de nemmere at arbejde med.
  • Efter en halv times tid kan du tage dem ud, sæt dem på en pind, hæld chokolade over, drys på. Læg dem ind i køleskabet løbende, mens du laver dem, så chokoladen stivner  med det samme.

Go´fornøjelse…

popcakes

Mere kagelysten? Prøv at se, hvad Malene fra “Helt på til månen” har lavet her: regnbuemuffins

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest