Stegt flæsk med persillesovs

Børnenes Maddag

Stegt flæsk med persillesovs

Det er jo en klassiker den her stegt flæsk med persillesovs og så er den jo kåret som Danmarks nationalret. Ud over det smager den jo bare vildt godt og herhjemme er børnene pjattede med den. Min erfaring, som pædagog  fra tiden som pædagog i vuggestuer siger mig, at de gamle klassiske retter bare altid er i høj kurs også hos de helt små mennesker. Det forstår jeg godt.

Nuvel. Vi kom alle sent hjem fra en skolearrangement kl. var 18 og jeg overvejede flygtigt, om vi skulle springe over madlavningen og købe take- away. Næ nej, Elisabeth havde glædet sig til at kokkerere til familien, så det holdt vi fast i. Som jeg tidligere har skrevet gælder det ikke nødvendigvis om, at barnet laver alt selv. Gå i køkkenet sammen og vurder, hvor meget tid I har, samt hvor engageret barnet virker. Afhængig af alder kan et barn der laver bare en smule af maden, for eksempel  1)skræller kartofler, 2)skærer grøntsager eller 3)steger bøfferne eller lignende sagtens få oplevelsen af, at have været den primære “mad-laver”. Det er jo den oplevelse der er det vigtigste. Endvidere skal du som voksen sørge for at have  tid/overskud/lyst til at kokkerere med barnet. Så er I sammen om at skabe noget sammen. Det er solid  hyggetid!

Som sagt var det Elisabeth på knap 13, som lavede maden. Hun er jo et stort barn og kan dermed meget selv. Hun fordelte kødet på bageristen, lavede saucen og salaten.

Jeg lavede det øvrige.

Ingredienser til stegt flæsk med persillesovs til ca 5 personer:

Med fælles hjælp tog det rundt regnet  40 minutter fra start til servering af mad:

1000 gram flæsk

Persillesovs:

170 gram smør

1 liter mælk

1 dl kogevand fra de dampede grøntsager(gulerødder, broccoli eller hvad du nu lige laver -ellers blot kogt vand)

9 spsk. hvedemel

ca. 1,5 dl stegefedt fra de stegte flæsk

Salt/peber og et midre bundt persille, som er grofthakket.

Det bliver til en ordentlig spandfuld sauce af den her portion, men for søren da, kartofler og de dampede grøntsager  skal da svømme i sovs, ikke?😳 Du kan eventuel halvere mængden, så får du stadig en god portion.

Fremgangsmåde:

Start med at lægge flæskestykkerne på en ovnrist. Sæt den i midten af ovnen med en dyb bageplade nedeunder til at opsamle den gode kødsaft(samt skåne ovnen for at blive søbet ind i fedt!) Giv dem ca. 30 minutter på 200 grader.

I mens ordner du kartoflerne og sætter dem i kog, eventuelle dampede grøntsager skal blot have et kort opkog inden de skal serveres. De skal ikke koges ud.

Tilbered salaten og herefter persillesovsen.

I en gryde smelter du smørret, det skal ikke brankes af blot smeltes. Rør nu kontinuerligt i smørret, mens du hælder melet i lidt af gangen. Rør hele tiden. Til sidst får du en tyk masse. NU tilsætte du løbende mælken, mens du rører rundt.Pisk, pisk, pisk! Når grøntsagerne er færdige tilsætter du kogevandet herfra. Nu er  flæskestykkerne faktisk ved at blive til stegte flæsk og hvis de er klar nu, dvs. tilpas brune og lettere sprøde tager du dem ud og hælder stegefedtet i sovsegryden. Nu skulle saucen gerne smage af noget. Til sidst tilsætter du persille og smager til med salt og peber. Synes du sovsen er for tyk hælder du en anelse kogende vand i og pisker op og synes du den er for tynd, ryster du en spsk. mel sammen med 1 dl vand og hælder derefter i.

Server maden og “SÅ ER DER MAD” –

Øvrige ingredienser:

Kartofler

Grønkålssalat(færdig som skyllet og færdighakket) og tilført søde sager, som hakket abrikoser, appelsinstykker og tranebær

Peberfrugter

 

12 - årige Elisabeth er i gang med at lave stegt flæsk med persillesovs

Stegt_flaesk_med_persillesovs

Er du til mere god gammeldags mad, som for eksempel en ret du  kan lave med dit barn kan du prøve denne her Hakkebøf med bløde løg

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest