Åh, rabarbertærte, jeg er pjattet med rabarbertærte. Den søde kagedej sammen med den ikke helt så søde rabarber er bare en god kombination. Det giver en frisk smag. Har du en sød tand kan den nyudes med kold flødeskum og er tanden knap så sød er det rigtig godt med creme fraiche. Prøv selv.
2016 var et vildt godt rabarberår – jeg kunne høste rabarberne flere gange. De bedste rabarber! Har du en lille plads i haven vil jeg anbefalde dig at plante rabarberere. Det at man kan høste af den sammen plante flere gange på en sæson – det er da fantastisk.
Rabarberne høstes og så er det jo godt med en lille hjælper
Opskrift på Rabarbertærte
Ingredienser:
2-3 æg- afhængig af størrelse
190 g sukker
120 g smør/eller flydende margarine
140 g hvedemel
ca. 5 stilke rabarber
Perlesukker/almindelig sukker.
Evt. rasp til bunden af fadet.
Evt lidt smuttede mandler på toppen af kagen.
Sådan laver du den bedste rabarbertærte
- Æg, sukker og smør/margarine piskes sammen til en luftig masse.
- Melet røres i og det hele hældes i et tærtefad eller springform på ca. 26 cm i diameter. Drys gerne perlesukker eller lidt almindelig sukker over og måske lidt mandler.
- Sæt ind i den varme på 200 grader i 35-40 minutter.
- Smør gerne fadet inden med smør/margarine og eventuelt rasp ovenpå fedtstoffet. Udover at det smager rigtig godt med sprød rasp i bunden sikrer det også at dejen slet ikke kan finde på at sætte sig fast. Det er jo dejligt. Server som den uden noget eller hvad med creme fraiche eller flødeskum med en smule vanillesukker i.
- Det er altså også bare godt. Hvis du serverer den med en god vanilleis er det en rigtig dejlig sommerdessert.
Tip:
Rabarber og marcipan er også en rigtig god kombination, så har du lidt marcipan liggende(måske en rest fra julen) smager det godt, at rive og derefter drysse over rabarberne inden bagning.
Et andet lille tip med hensyn til rabarber er at du kan bruge bladene til at holde ukrudtet omkring planterene nede. Når rabarberne er hevet op af jorden klipper du de store blade af stilkene og fordeler rundt om planterne. Det kan holdes dem lidt nede
Er du til flere kager kan jeg anbefalde den her : banankage
0 kommentarer