Røget bacon har været lidt af en overset spise hos os herhjemme. Bacon er generelt en hitter. Men røget bacon købt som et samlet stykke har jeg ikke haft prøvet . Indtil nu.
Så hvis du også har kigget lidt i køledisken og overvejet, om det var noget for dig, men alligevel altid har undladt at købe det, er her et bud. Det er nemt. Som altid.
Willum på 11 år lavede denne her ret sammen med mig.(se nederst hvis du vil se, hvad Willum og jeg fik ud af at gå i køkkenet sammen!)
Ingredienser til gryde med:
Røget bacon
(Til seks Pers.)
(Tid: ialt 30 min.)
ca. 1 kg røget bacon
ca. 300 gram cocktailpølser
2 løg
Salt/peber
- Løgene skrælles og finthakkes.
- Vend i gryde med lidt olie til løgene bliver gennemsigtige.
- Skær det øverste fedt af den røgede bacon(det smider du ud). Resten skærer du i mindre stykker og hælder nu ned til løgene.
- Rør rundt og lad det tage farve. Led simre under låg i 10 minutter.
- Til slut hælder du cocktailpølserne ved og lader dem opvarme.
- Nu er retten klar.
- Server eventuelt med hakket persille.
Server for eksempel med kartoffelmos. Det er som regelt en ægte børnehitter, men jeg kender skam heller ikke nogle voksne der ikke kan fristes af de mosede kartofler. Da retten ikke indeholder fløde, kan du med fordel være lidt generøs med lidt fløde eller smør i kartoffelmosen- det gør det ud for sovsen.
Server med masser af gnaskegrønt og måske en vintersalat med masser af finthakket kål, druer, hakkede nødder eller hvad du foretrækker.
Ingen dikkedarer, bare nem og børnevenlig mad, som er lavet af junior, meeeen kan nydes af alle på matriklen.
Her på https://benedictesmad.dk under børnenes maddag finder du masser af eksempler på mad, som et eller flere børn ka være med til at lave derhjemme. Og hvorfor nu inddrage børnene?
Fordi:
- Dit barn bliver så stolt af at være med til at lave familiens fælles måltid
- Du viser dit barn at du har tillid til at det kan han/hun godt= du booster til dets selvværd.
- Barnet lærer hvordan man laver mad og det kan næppe være en færdighed der ikke kan bruges hele livet
- Hvis du er i køkkenet undervejs, laver du noget med dit barn- eller rettere I er sammen om noget. Det er en så naturlig måde at være sammen på. Og lur´mig. De snakke der kommer undervejs handler mindst lige så meget om alt muligt andet end det handler om mad. (Det er ligesom med samtalen i bilen. Kender du dem? De fedeste snakke opstår i biler! Man står parallelt, ved siden af hinanden og jeg synes klart, at det er der de naturlige samtaler dukker op……
Go´weekend 🌷
0 kommentarer