Saftige Pølsehorn, som er en evig børnehitter(og ligeså meget en voksenhitter!)
Saftige pølsehorn:
(Du får 50 pølsehorn ud af denne portion . Arbejdstid ca. 1,5 t.for 2x hævning og bagning excl. arbejdstid på ca 15 minutter)
30 gram gær
5 dl kærnemælk
5 dl lunken vand
5 spsk. knækkede hvedekerner
1,2 kg hvedemel
6 spsk rørsukker
2 pakker cocktailpølser
- I kærnemælken og den lunkne vand lægger du de knækkede hvedekerner i blød en fem minutters tid. Tilsæt nu gæren og opløs den.
- Nu tilsættes rørsukker og bagefter hvedemelet.
- Lad dejen hæve i 45 minutter. Dejen er ikke en klassisk mel-tung dej. Den er luftig og klistret. Derfor:
- Sørg for at have mel på fingrene, når du arbejder med dejen. Tag en klump dej, læg en pølse i dejen og lav ligesom en dej omkring pølsen. Læg på to bageplader beklædt med bagepapir.
- Lad efterhæve i en halv time.
- Pensl forsigtig med pisket æg. På enkelte kan du drysse med solsikkekerner. Den piskede æg er med til at give brøde en fin gylden farve og til at få kernerne til at hænge på.
- Bages i ca. 20 minutter på 200 grader varmeluft, så begge plader kan bages på samme tid. .
Der er ingen tvivl om, at jeg skal lave pølsehorn efter denne opskrift i fremtiden. Nu har mine piger smagt dem og de var vilde med dem. Der var kun sure miner, fordi der ikke var flere 😉
Hej Malene.
Det var da super at høre. Godt de faldt i pigernes smag