Lækker og nem sommersalat. De jordbær der er her nu er jo fantastiske. Intet mindre. Min mor(verdens bedste)havde inviteret til morfars fødselsdag. 72 år. Jeg forstår det ikke. Mig der er så ung(!!) kan da ikke have en far der fylder 72? Men ikke desto mindre var det det han blev. Min mor er et madøre og har altid været det. Hun har introduceret mig for madvarer, som ikke mange kendte i kongeriget Danmark- altså før det blev hvermandseje. Eksempelvis tzaziki, moussaka osv. Der var faktisk en gang, hvor det ikke liiige var kendte madvarer! Men det gjorde Karin. Uh, hun ku´(kan)lave mad.
Denne her sommersalat var skyllet og klargjort af hende. Jeg anrettede blot. I mens var der liv og glade dage. Børnebørn her der og alle vegne, sol og blæst i en stor blandning og smil og glade dage. Dejlig mad lavede mutti, morfar blev fejret, børnene legede og de voksne snakkede. Alting er som det plejer….
Til sommersalat brugte vi det her:
Sommersalat
Hjertesalat
Fine små blomkålshoveder
Blåbær
Jordbær
Små mozarellakugler(halveret)
Ristede pinjekerner
Server eventuelt med en dressing rørt sammen af følgende:
1 dl eddike rørt med 2 tsk dijon sennep, 2 tsk honning og lidt salt/peber. Tilsæt 2 dl god olie og ryst/rør.
0 kommentarer