nemme müslibarer med tranebær

Alt det andet, Hjemmelavet slik

En sund müslibar, som er ultra nem at lave? Jeps, det får du lige her:

Den lækreste og nemme opskrift på en sund müslibar med tranebær. Du kan pynte den med chokolade- eller du kan helt la´vær´. Nemme(og super go´e) er de ihverfald.

Sund müslibar

(Tid: 20 minutter+30 min. bagning)

(ca. 20 stk. muslibarer)

100 gram smeltet smør

2 spsk. rørsukker(kan undlades)

3,5 spsk. flydende honning

250 gram havregryn

6 spsk. tranebær

  • Smelt smørret
  • Bland med øvrige ingredienser
  • Beklæd gradepande og fordel massen. Tryk massen flad, for eksempel med lidt bagepapir.
  • Sæt i ovnen i ca. 30 minutter på 200 grader.
  • Når du tager dem ud kan du lade dem let afkøle inden du skærer ud med en skarp kniv
  • Beklæd eventuelt med lidt smeltet chokolade.

Jeg er ret så sikker på at den vil bringe lykke den her opskrift på en sund müslibar, men skulle du have lyst til at prøve en anderledes én, som er en smule mere sukkerholdig, lidt mere chokoladebarsagtigt kan du prøve den her:

https://benedictesmad.dk/de-laekreste-muslibarer-med-peanutbutter/

Inspiration til madpakken

Med fire børn bliver der smurt mange madpakker herhjemme. Rigtig mange. Jeg har egentlig ikke noget imod at smøre madpakker. Selvom det efterhånden er blevet til mange af dem.

Jeg betragter dem faktisk som en rar lille hilsen til mit barn fra mig. En hilsen som de åbner op et stykke tid efter de er taget hjemmefra og dagen for længst er i gang. MEN… nogle gange kan jeg da også godt stå og mangle inspiration til at forny madpakkerne. Madpakkerne består ofte af rugbrødmadder/grovboller, gnaskegrønt, frugt og så en sød lille snack. Jeg synes at mange af de müslibarer man kan købe er så sukkerrige. De her er mindst ligeså gode, koster det halve og er med få og gode ingredienser. Ikke ringe, vel?

Hvis du har det ligesom jeg(og det har du måske for du er jo havnet her!) surfer du også på nettet efter alt muligt. Søger du efter inspiration til lækker mad med gode billeder kan denne side anbefales:

http://spisbedre.dk

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest