Verdens nemmeste madtærte med gulerødder og bacon!

Hverdagsmad til store og små

Verdens nemmeste madtærte med gulerødder og bacon. Jo, det er den!

Den tager max. 45 min fra start til slut. Ingen af ingredienserne skal koges først og lægges blot på tærten. Så nem og lækker familiemad. Sådan laver du verdens nemmeste madtærte med gulerødder og bacon. 

Indrømmet! Det er købedej. K-Ø-B-E-D-E-J! Og det kommer sig af, at jeg har et mindre kompleks om lige præcis…. tærtedej. Det kan du såmænd læse mere om nederst 🙂

Intet af fyldet skal tilberedes på nogen måde inden det kommer på tærtebunden. Så voila! Rul ud, drys med fyld og top med æggemasse og ost. Ind i ovnen i max. 30 minutter og …. maden er klar.

Og selv familiens yngste spiser med, når vi får den her tærte. Tror det er bacon der gør tricket. Bacon er ren umami og du kan undlade alverdens krydderier- det klarer baconternene.

Fik jeg nævnt, at der blot er 150 gram bacontern i hele tærten  og det er i grunden ikke meget kød for en hel familie for på, vel? Men man mangler intet og det er min egen lille måde, at se om vi kan begrænse kød-mængden en gang imellem. Altså uden at mangle det.

Server eventuelt madtærten med masser af gnavegrønt. Eller lav en salat af (færdigskyllet) salat i pose og top med lidt grønt. Så er der hurtigt mad.

Verdens nemmeste madtærte

Verdens nemmeste madtærte med gulerødder og bacon

 

Verdens nemmeste(og lækreste) madtærte med gulerødder og bacon

Nem madtærte med bacon og gulerødder
Print opskrift Pin opskrift
35 minutter

Ingredienser

  • 1 stk. færdig tærtedej
  • 1/2 stk. peberfrugt(i tynde skiver)
  • 3 stk. mellemstore gulerødder(i tynde skiver)
  • 150 gram bacontern
  • 5 stk. æg
  • 2 dl minimælk
  • 100 gram revet ost(f.eks. cheddar eller mozarella)

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader/180 grader.
  • Rul tærtedejen ud i en tærteform.
  • Skær den halve peberfrugt i tern og fordel overtærtedejen.
  • Skær gulerødder i let tynde skiver og fordel på tærtedej
  • Kom bacontern herover.
  • Pisk æg med minimælk og kom over tærten.
  • Drys med revet ost. Sæt tærtedejen i ovnen i ca. 25 min. til æggemassen er stivnet og osten gylden.

verdens nemmeste madtærte

 

Tærte- paradokset!

Jo, lad os kalde det det. Tærte-paradokset! Eller mere præcist. Tærtedejs-paradokset. Jeg elsker tærter, både i det søde og det salte køkken, men jeg elsker ikke at lave tærtedeje! Jeg synes det er død-sygt med den der kolde dej, som skal fordeles på tærtefadet. Det er noget puller. Simpelthen. For besværligt. Det er skisme så mega bekvemt med den færdigrullede!

Så jo jeg køber den stort set altid, ruller den på tærtefadet og nærmest jubler over, hvor nemt det er. Og jeg, en madblogger(!) er ikke det mindste flov over at sige “jeps, den er helt og aldeles hjemmebragt”. Skulle nogle spørge altså!

Og jo vist kan man da også lave den selv. Jeg gider bare ikke. Forøvrigt har jeg erfaret at både Coop har en god en fra “wewelka”, men den økologiske fra “Økoriget” fra Netto(https://netto.dk er nu heller ikke så værst.

Har vist lidt jeg skal arbejde med her, hvad?

Ha´det rart 🙂

Kh Benedicte 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest