En appelsin kage opskrift så god og lækker.
Har du en svaghed for appelsin skulle du prøve den af. Og jeg undrer mig egenlig over hvorfor jeg ikke har begivet mig ud i flere kageopskrifter med appelsin. Appelsin er jo gudespise altså.
Appelsiner mørner og giver smag til alt fra kylling til salater og også kager. En stor og saftig appelsin kan tage den største sukkercraving om aftenen(dem har jeg altså nogle ret heavy af slagsen af somme tider).
Kender du i øvrigt til de der “Må. Have. Sukker. Nu- cravings”!
Appelsinkagen er tæt og svampet og bare… mums! Appelsinsmagen er intens, men ikke overdøvende. Der er både saften og skallen af en appelsin i, så jeg vil anbefale dig at bruge en økologisk en af slagen. Så slipper du for sprøjterester og alt mulig andet sjovt.
appelsinkage
Appelsin kage opskrift
appelsinkage
Ingredienser
- 200 gram blødt smør
- 170 gram sukker
- 3 tsk vanillesukker
- 4 stk æg
- 190 gram hvedemel
- 1,5 tsk. begepulver
- 1 dl appelsinsaft
- skallen af en appelsin
glasur
- flormelis
- vand(evt appelsinsaft)
- evt. lidt gul frugtfarve
Fremgangsmåde
- Pisk smør, sukker og vanillesukker.
- Tilsæt æg og pisk grundigt.
- Vend mel med bagepulver og rør i dejen.
- Kom saften i og riv skallen af en appelsin i dejen
- Smør en kageform på ca. 20 cm i diametrer eller beklæd med bagepapir.
- Sæt i ovnen på 180 grader i ca. 40 min. Kagen er ikke så høj og er lidt tæt i det. Det er ikke en luftig og let kage, men det er lige præcis det der gør den så lækker.
Glasur
- Rør flormelis med vand / appelsinsaft. Fordel over den afkølede kage.
Appelsiner
Den saftige citrusfrugt bugner af masser af plantestoffer og C-vitamin. Sidstnævnte er genialt til at gøre dit immunforsvar toptunet. Jeg bilder mig ind, at min lyst til appelsiner også er større i de kolde måneder. Men det giver vel mening, da de både smager Aller bedst her, samt kan hjælpe med at holde snue lidt på afstand.
Appelsiner er ikke fryseegnet, men det er saft og skal. Så har du forkøbt dig i appelsiner kan du fryse saft og skal og tage op, efterhånden som det skal bruges.
appelsinkage
Kager, kager, kager. Åh hvor vi elsker kager herhjemme. Heldigvis er der rigeligt med mennesker herhjemme på matriklen til at prøvesmage alle kagerne. Småkager, bradepandekager, søde kager, krydrede kager. Bare kager!
Er jeg inde i en ivrig bagekageperiode er der jo gerne rester. Dem kommer jeg så i fryseren og ruller så en stor portion Romkugler, når humøret er til det. Romkugler er da noget af det bedste.
Nye opskrifter fra mig?
Er du vild med alt fra kageopskrifter, brødopskrifter og bare madopskrifter? Skriv dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra. Du kan også finde mig på både facebook eller pinterest. Du er velkommen til at hashtagge mig, hvis du prøver mine opskrifter af. Så kan jeg også følge med og det er kun hyggeligt for mig at se.
Tak fordi du læste med,
Kh,
Dejlig svampet appelsinkage.😀
Super dejligt at høre. Tak for det 🙂