Basketballkage (super nem, selv for en “fontant dummie” som mig)!

Børnefester, Fødselsdage

Basketballkage med fondant blev det til og det er faktisk ret så nemt at gå til.

Det er min første gang med fondant. Jeps, det er . Så nej, snorlige står den sgu´ikke, men man kan da se hvad det er. Og lykke det bragte den altså, da den blev sat på bordet og skulle fortæres af en masse 11-12 årige (primært) basketballspillere. Willum er ellevild med brownies. Altså ikke hvilken som helst kage vil han acceptere. Og altid vælger han brownies. Og det er fint for mig, for den er nem og lykkedes altid.

basketballkage med fondant

Den færdige basketballkage med fondant.

fondant til basketballkage

Linket til brownies kommer her :https://benedictesmad.dk/verdens-bedste-brownies/

Når kagen er bagt og afkølet kommes fondanten på. Fondanten lavede jeg sådan her:

Fondant til basketballkage

1 spsk vand

1 spsk. smagsneutral olie

180 gram flormelis(måske lidt mere ved udrulning)

10 store skumfiduser(ex.de store fra Haribo)

Gul og rød frugtfarve til bolden

Sort frugtfarve til stregerne på bolden.

Sådan gør du:

  • I en skål hælder du skumfiduser, vand og olie.
  • Sæt ind i microovnen. Afhængig af styrke på ovnen sætter du den i gang. Det skal blot akkurat gøres varmt og opløst. Rør rundt.
  • Nu tager du det ud og tilsætter flormelis. Rør rundt.
  • Tag massen ud på et bord, hvor du har drysset lidt flormelis. Ælt til det er gladt.
  • Tag 1/10 af til de sorte streger. Hæld sort i til den ønskede farve.
  • Resten hælder du lidt gul og rød farve i. Tilpas farven til du synes den er som den skal være.
  • Rul den orange fondant ud med en kagerulle. Den skal være tilpas i tykkelsen. Er den for tynd knækker den – for tyk kan den være svær at få jævn. Er den for klistret tilsætter du lidt flormelis.
  • Vend fondanten over på kagen. Glat ud.
  • Af den sorte fondant triller du nogle lange ruller og lægger på.

Tip

Hvis du er meget detaljeorienteret, om jeg så må sige, kan du skære toppen af den kage du måtte bage, sådan at den er helt glat under fondanten. Så ligger fondanten helt fint (jeg nænnede bare ikke at skære i den gode brownies og det gjorde Willum heller ikke!)

 

Hvis du ikke lige har tid lyst til at lave din egen fondant kan du købe den færdiglavet. Jeg ved dog ikke, hvordan det virker, da jeg aldrig har prøvet det. Jeg har set at man kan købe den i “bagetid”, så det er helt frivilligt, om du kigger forbi… (reklamelink)

https://www.bagetid.dk

Pssst🤫Vidste du at du kan følge benedictesmad.dk på facebook. Så kan du se, når der er nyt på bloggen http://www.facebook.dk

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest