Børnejuice – Tips til hvordan får man grøntsager i ungerne.

Børnefester, Lækre drikke

Hjemmelavet juice med frugt og grøntsager.

Dagens tip til at få de grøntsager i poderne?

Du “Juicer eller smoothier” dem”! Børn mellem 4-10 år bør få mellem 300-500 gram frugt/grønt om dagen. Gør dine? Mine gør ikke. Altså det vil sige, jeg skal da gøre mig umage for at de gør. For det de får i madpakken, samt det de kværner som gnaskegrønt før maden løber altså ikke op i 500 gram.

MEN! Hvis du juicer grøntsagerne og mixer med søde overmodne frugter, f.eks. æbler og kiwier, som i denne her børnejuice, så får man altså ret hurtigt sendt nogle gode vitaminer i dem. Jeg forsøger mig ihvertfald frem. Nogle frugter ala havtorn, som er så super sunde og spækket med c-vitamin kan man kun putte lidt i pga. bitterhed. Spinat derimod, synes jeg man kan bruge noget mere af, blot det er spækket med søde frugter også. Prøv dig frem. Processen er ret sjov, synes jeg.

🌷Benedicte

Børnejuice

Vi laver tit juice herhjemme. Og hælder alt i. Ah okay, ikke alt. Men meget forskelligt. Og som altid er det som om, at børnene er med på at prøve mere forskelligt, når de selv er med til at lave den.

Juicen de laver her består af (tre glas)

  • En god håndfuld friske spinatblade- ca. 200 gram
  • 3 meget modne kiwier
  • 2 Store æbler.

Det er nemt. Spinat smager godt og sundt. Æblerne og de modne kiwier giver godt med sødme. De drikker den- også selvom de kan være noget “smags-sensitive”.

Tip

Jeg har ikke en ny og fancy juicer stående hjemme. Jeg har en efterhånden gammel philips juicemaskin, som vi fik i bryllupsgave for snart mange år siden- 2007 nærmere bestemt. “Wow, time flies when you´re having fun” !✨

Anyway, den holder stadig, så desværre kan jeg ikke være den store hjælp her, hvis du står og er ved at anskaffe en ny.

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest