boller i karry med revet gulerødder

Hverdagsmad til store og små

Der er yndlingsretter og så er der yndlingsretten over dem alle. Boller i karry. Vi elsker det herhjemme, alle sammen. Lad der aldrig mangle sauce, masser af sauce skal der til. Den hvide farve fra risene må ikke skinne igennem den gule karrysauce, vel?!

Jeg lover dig, at ungerne vil tage vel imod denne her lidt grønnere udgave. Det på trods af at der har sneget sig revet gulerødder ind kødbollerne.  De giver blot saftighed og fylde i farsen. Og børnene? De klager ikke. De smager lige, som de skal. Herligt.

Boller i karry med gulerødder

boller i karry med gulerødder

Boller i karry med revet gulerødder

Den klassiske opskrift på boller i karry får ekstra sundhed med revne gulerødder i farsen.
Print opskrift Pin opskrift
45 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 gram hakket kalv og flæsk
  • 1 stk. løg(finthakket)
  • ca. 300 gram skrællet og fintrevet gulerødder
  • 3 spsk. mel
  • 1 spsk. havregryn
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 1 dl mælk
  • 2 æg

Karrysauce

  • 3 spsk. mel
  • 3 spsk. smør
  • 3 tsk. karry
  • 1 tsk. gurkemeje(kan undlades, men giver fin gylden farve)
  • ca. 4 dl kogevand
  • ca. 2 dl fløde 9, 18 eller 38 %

Fremgangsmåde

  • Rør  fars med finthakket løg. Skræl gulerødder og riv dem fint på rivejern. Tilsæt mel, gryn, salt, peber, æg og mælk. Rør massen sammen. 
  • Kom mindst 2 liter vand i en gryde. Når det koger kommer du kødboller i vandet. Kom en god spsk. fars i håndfladen og form kødbollen. Kom i vandet. Lad kødbollerne stå lige under kogepunkt i gryden i ca. 10 min. Husk låg på. 
  • Nu skal du lave karrysaucen. Smelt smørret, kom karry ved. Rør kort. Kom mel (og evt. gurkemeje) ved og rør til en melklump. Tilsæt nu ca. 4 dl af kogevandet. Spæd op med fløden. Smag saucen til med salt og peber. 
  • Har saucen en passende konsistens nu? Måske er den for tyk, så tilsætter du lidt kogevand. Er den for  tynd kan du ryste 2 tsk. mel med lidt væske og tilsætte saucen til den er perfekt. Kom bollerne i. 

Boller i karry med eller uden gulerødder er en dejlig klassiker hjemme hos os. Men det er der også andre retter der er. Lasagne, mexikanske retter, pastaretter og mange andre er klassiske retter børnene ofte vælger og elsker.

Vi har flere gange lavet denne her ret, som måske lyder noget underligt. Kylling i cola!

Ikke desto mindre, synes de fleste unger, at det er et hit at få cola. Og så i maden! Herligt og skørt på én og samme tid. Jeg linker til den her, hvis du og børnene vil smage en skøn og anderledes ret https://benedictesmad.dk/kylling-i-cola/

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest