Butternutsquash er så lækker en sag og så smager den mægtig godt f.eks revet i bagværk.
Boller med butternutsquash er en hitter. Jeg lavede en ordentlig portion og delte den så i to, sådan at jeg fik 10 boller og et stort brød. Så smed jeg brødet i fryseren i et par dage og hev det op, da der kom gæster. Det smagte fint som tilbehør til grillbøffen og salaten.
Boller med butternutsquash
(tilberedningstid. I alt 4-5 timer. Hævning 4 timer/bagetid ca. 17-25 min. Du får 10 boller og et stort brød ud af portionen)
20 gram gær
3 dl lunken vand
3 dl kærnemælk
150 gram revet butternutsquash
3 spsk olie
1 spsk salt
450 gram grahamsmel
600 gram hvedemel
- opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt kærnemælk
- Skræl butternutsquashen og riv den. Kom i skålen, sammen med olie og salt
- Tilsæt nu de to forskellige melsorter.
- Ælt grundigt. (har du en køkkenmaskine kan du bruge den. Ellers hænderne eller dejkrogene på håndmixeren)
- Lad hæve i 3 timer
- Form nu 10 boller og et brød, som du lægger på to forskellige plader. De hæver en del, så husk pads imellem og lad brødet få en plade for sig selv.
- Efterhæv i 1 time.
- Sæt først pladen med boller på 180 varmeluft i ca. 17 minutter. Når de er blevet let gyldne og lyder let hule, når du banker i bunden er den hjemme! Sæt brødet ind – også på de 180 grader varmeluft i ca 25 min. Vær forsigtig, når du sætter pladerne ind. Dejen skulle nødig falde sammen.
De her boller og brødet egner sig både til madpakken, men også til aftensmaden i stedet for for eksempel kartoflerne. Jeg serverede en god olienolie til og så var det bare at hælde på tallerken med et godt drys flagesalt og dyppe brødet i. Slet slet ikke så ringe enda.
tip
Jeg tænker, at du sagtens kan variere indholdet du putter i. Byt f.eks ud med gulerødder, squash eller hvad med fintrevne rødbeder?
Lyst til mere hjemmebag nemme og saftige græskarboller
0 kommentarer