Chorizo og spinat i denne omelet er et godt lille miks. Prøv selv.
Chorizopølse er en hitter i alt fra tapasbordet til en omelet som denne. Det endte med at blive min morgenmad og hvilken en! Når jeg har spist sådan en omelet her med salat til er jeg ganske mæt i ganske lang tid. Så oplever jeg at mit blodsukker er stabilt og at tanken om mit næste måltid kommer noget i baggrunden istedet for at fylde i hovedet. Hele tiden. Det er altså rart.
Til omeletten med chorizo grillede jeg en squash, skåret på langs, på min grillpande. En salat med frisk babyspinat, avocado, cherrytomater, fennikel og syltede rødløg (rødløg) blev det også til. Omeletten med chorizo indeholder få ingredienser, men mums den er go´. Sådan gør du:
.
Chorizo og spinat omelet
(porion svarer til ca 1 person)
(arbejdstid 20 minutter alt i alt)
En god håndfuld friske babyspinat-blade
chorizopølse ca. 100 gram(skåret på tværs og dernæst i skiver.
2 æg
1 dl fløde
revet cheddar ost- ca 80 gram
- I olie vender du spinatbladene så de falder sammen.
- Tilføj chorizopølsen
- Hæld fløden ved.
- Dernæst cheddarosten.
- Knald de to æg over og fordel det. Lad simre en 5 minutters tid på hver side på mellemvarme til du har en lidt fast “kage”.
- Nu har du en dejlig æggekage.
Velbekomme
0 kommentarer