Lækre pølsehorn med drys af chiafrø

Lækre pølsehorn, som er et hit herhjemme, som den lille eftermiddagssult, til madpakken eller som den ultra nemme aftensmad, serveret med masser af gnavegrønt.

Dejen bliver blød og saftig og kan drysses med lige det du bedst kan lide- eller du kan helt lade være, hvis du synes. Megen et drys af sesamfrø, chiafrø eller solsikkekerner er jo altså lækkert!

De her pølsehorn er penslet med pisket æg og har fået et  gavmildt drys med chiafrø. Det er godt.

pølsehorn

Du får en stor portion pølsehorn ud af portionen og  det er lidt smart, synes jeg.

Så kan du lave forskellige udgaver af samme dej, nogle bliver til boller, andre til boller med ost og skinke og selvfølgelig de klassiske pølsehorn.

Udgaven med skinke og ost:

Hvis du vil lave en anderledes udgave, den med skinke og ost, kommer du 1 spsk. revet mozzarella på et stykke skinke/hamburgerryg, ruller sammen og folder brøddejen udenom. Pensl med pisket æg og bag som de øvrige.

 

Ingredienser

  • 1 dl lunken mælk
  • 3 dl yoghurt naturel
  • 50 gram gær
  • 2 stk. æg
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 4 spsk. olie
  • 800 gram mel

Sådan gør du

  1. Lun mælken.

  2. Rør gær ud med mælk og tilsæt yoghurt naturel. 

  3. tilsæt olie, æg, salt og sukker. Nu røres mel i. 

  4. Rør til dejen er dejlig smidig( og let fugtig)

  5. Lad den hæve på stuebordet under et viskestykke i en time. 

  6. Rør i dejen og tag et stykke og fold om hver pølse. 

  7. Sæt ovnen på 215 grader ved varmeluft. 

  8. Lad pølsehornene hvile i ca. 20 min, mens ovnen bliver varm. Pisk et æg og smør over hver pølsehorn for en dejlig gylden farve. Drys evt. med kerner. 

  9. Bag i ovnen i ca. 12 min. til dejen er let gylden. 

Madpakker, madpakker, madpakker! Dem bliver der skisme smurt nogle stykker af herhjemme og med en 3 årig, som jo ikke er startet i skole endnu er der mange i vente endnu.

Som sagt laver jeg en stor portion, kommer en masse i fryseren og så tager jeg dem op om morgenen, når madpakken smøres. Så er der altid friske sager at komme i madpakken.

Mere inspiration til de der madpakker? Madpakke inspiration

Ha´det rart,

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.