Iskold fersken milkshake. Ja, det er så sommerferie og så er der altså gang i køkkenet, for så er der mange om at husere her- hele tiden. Der laves mad hele tiden. Og det er ikke kun mig. Denne her milkshake lavede Elisabeth til os. Den smagte godt. Den er så nem, da det er fem ingredienser du lige hælder i blenderen og vupti, så er den klar.
Nu gik der lidt sport i den for børnene til at få det til at ligne en rigtig cocktail- agtig noget. Anretningen var det halve af det. Der er ferskner på dåse i den. Det er altså ikke så tit man får det mere, vel? Det er sådan lidt et 80´er levn. Er det ikke? Anyway, den smagte godt og kan anbefales, hvis børnene skal have lidt at lave i ferien…. Det er ikke sommervarmt, som i overhovedet ikke. Men kalenderen siger juni, så vi leger at det er sommer. Man kan nu godt nyde sådan en milkshake alligevel.
Fersken milkshake
400 gram fersken(drænet fra dåse)
4 kugler vanilleis
2,5 dl minimælk
1 dl friskpresset appelsinsaft(eller juice)
2 tsk vanillesukker
- Hæld alle ingredienser i blenderen og blend. Server.
Mer´lyst til iskolde drikke? Prøv denne her mango smoothie
Det er en fest at sende børnene i køkkenet. De synes ofte det er ret sjovt. Det sjoveste for mig er faktisk at se deres glæde ved blive klogere på, hvordan køkkenredskaberne virker, hvordan maden dufter, se dem smage den til og så videre. Det er sjovt. Her på hjemmesiden har jeg efterhånden samlet en del nemme madopskrifter på mad, som junior i huset kan lave. Uanset om han er 6,7, 8 år eller ældre…Hyg jer sammen derude😁
0 kommentarer