Saftige frikadeller. De her frikadeller blev lavet af Elisabeth på 12 år. Hendes valg var nogle enkle og “milde i smagen i det dunser”. Det blev de også og smagte rigtig godt. Hendes valg på maddagen var frikadeller med majskolber og couscoussalat. Hendes idé om et godt måltid. Jeg supplerede med tomatsalat. Alt i alt blev det jo et rigtig godt og hæderligt måltid mad, så måske kan det inspirere nogle af jer derhjemme. Tomater er sådan en sag der deler vandene. Herhjemme er det på samme måde. Nogle er vilde med det – andre ikke. Men majskolber og couscous i en mild og børnevenlig udgave kan alle li´. Måske det er på samme måde hos jer?
Med til frikadellerne lavede hun majskolberne. Jeg det øvrige.
Ingredienser til frikadeller:
1 kg. hakket kalv & flæsk
1 stort rødløg(hakket eller fint pureret, hvis nogle ikke er så tosset med løgklumper!)
3 tsk. salt
2 æg
5 spsk. hvedemel
4 dl mælk
Peber
Fremgangsmåde når du laver frikadeller:
- Start med at røre kødet grundigt med salt.
- Rør nu det hakkede løg i kødet.
- Nu tilsætter du æggene, melet, peber og til sidst mælken.
- Dejen må gerne være lidt fugtig. Den skal nemlig stå og trække lidt i en halv times tid, hvor mælken trænger ind i kødet og gerne skulle være med til at gøre frikadellerne saftige.
Varm nu en pande med enten olie/smør, kun olie eller stegemargarine. Hvad du nu sværger til selv?
Form nu frikadeller i passende størrelse. Steg dem på mellemvarme til de er bløde, når du trykker dem på midten, men dog alligevel faste. Du må prøvesmage dig frem.
Er du til flere og børnevenlige opskrifter kan det være at denne her er noget https://benedictesmad.dk/mexikanske-majspandekager-tortillas/
couscous
Tilbered couscousen efter opskrift. Jeg brugte de store, men de små er lige så gode. Når de er klar tilsætter du lidt olie, frisk mynthe og hakkede abrikosstykker.
Tomatsalat:
Tomaterne skæres i grove stykker, tilsættes lidt olie, rødløg skåret i grove stykker, salt, peber og frisk basilikum. Intet andet. Nemt og smagfuldt.
majskolber
0 kommentarer