Frisk feldsalat thai style er mit bud på en nem og enkel salat du snildt kan servere som tilbehør til hovedretter – særligt asiatisk inspireret retter. Hvad synes du?
Frisk feldsalat – thai style. Feldsalat er en skøn salat, mild og frisk. Denne gang er den spækket med koriander, chili og andre sager. Den er hurtig at lave og bare rigtig god som tilbehør til asiatisk inspireret mad. Desuden kræver den ikke et besøg i nogle specialbutikker, efter særlige eksotiske ingredienser, men blot et besøg i Netto eller andet supermarked. Det synes jeg er et kæmpe plus, at man ikke behøver at være særlig velforberedt inden man går i gang med måltidet.
Dejlig feldsalat thai style kræver blot disse ingredienser
Som tilbehør til en hovedret rækker den til ca. 6 voksne. Hvis du serverer den til de her kyllingespyd med sataysauce, skal du påberegne en 3-4 personer til salaten, da kyllingespyd jo blot er kød, men godt sammen – det smager det. Du finder den her : kyllingespyd med sataysauce
En bakke feldsalat
3 gulerødder(jeg brugte de forskellige farvede (økologiske fra Søris, som smager som almindelige, men er så dekorative)
2 blommer (skåret i mindre stykker)
2 Appelsiner(hvor skrællen er skåret af og herefeter er frugtkødet skåret i mindre stykker)
3 spsk. birkes
Koriander – i rigelige mængde(eller så meget som du kan lide. Koriander skulle efter sigende være en elske/hade krydderurt. Enten er du for den eller også er du imod den😉
Frisk chili(hakket i mindre stykker og dosseret efter behov og styrke
Server blot en god olie til.
Tips til hvordan du kan variere den her opskrift på frisk feldsalat thai style:
Vil du lave den mere sød kan du tilføje frisk ananas eller frisk mango. Det smager også skønt.
0 kommentarer