Jeg er sådan lidt op og ringe over de her glutenfri broccoliboller. Hvorfor så det!

Af to årsager:

  1. De er så vanvittig nemme at lave,
  2. De smager så helt vildt,
  3. De er nærmest fri for kulhydrater (hvis du vil finde et brød alternativ, som ikke påvirker dit blodsukker)

Min søde veninde Mette, havde en opgave til mig. Kom på en god opskrift på broccoliboller, som smager godt. Så Mette(og I andre det måtte have interesse).😊 Here it goes:

 

glutenfri broccoliboller

Glutenfri broccoliboller

(ca. 10 stk.)

1 broccolihoved(ca. 400 gram)

3 æg

2 dl solsikkekerner(eventuelt ristede)

3 spsk. fiber HUSK(pulveriserede loppefrøskaller).

1 tsk. grovsalt

Lidt ekstra solsikkekerner til at drysse på toppen inden bagning.

  • Sæt ovnen på 200 grader.
  • Send broccoli i foodprocessoren til det er finthakket.
  • Rør æggene sammen med solsikkekerner, broccoli, HUSK og grovsalt
  • Sæt på bageplade beklædt med bagepapir. Drys med lidt solsikkerkerner.
  • Bag i ca. 25 minutter.

Opbevar på køl. De kan holde sig et par dage i køleskabet. De kan også fryses ned. Det er altså godt til en af de dage, hvor man har brug for en hurtig snack med på farten.

Indrømmet. Jeg var lidt forbeholden ved tanken om at de ingredienser  skulle gøre det ud for en bolle! Men det virker skisme. Det gør det. Nej, de skal ikke nydes med den sødeste slags pålæg på(synes jeg). Men med smøreost, skiveost, skinke, kalkun osv. smager det ret godt.

Er du til mere nem og glutenfri  bagning? Så check den her opskrift ud.

https://benedictesmad.dk/laekre-glutenfri-bananpandekager/

Tip

Lidt nyttig viden om HUSK.

Når du tilsætter HUSK øger du fiberindholdet i dit bagværk(det kan jo så også bruges til ikke glutenfri bagværk)

De vandbindene fibre i HUSK gør desuden at brødet holder sig friskere længere.

Og ja, behøver jeg sige at fibrene er med til at smøre vores tarme, dvs. holde vores mave i gang. Need I say more?

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest