Grillet rødspættefilet i folie med pesto

Alt det andet, Grill, Opskrifter med fisk

Rødspætter på grill – tryl rødspættefiletten om til små lækre fiskepakker med pesto, tomater, løg og måske lidt chili. Det er heldigvis dejligt nemt at lave og smager af meget mere end den korte tid der er lagt i det. 

Jeg elsker nem, sundt og varieret og mad, som samtidig har smæk på smagen. Det synes jeg de her rødspætter på grill – pakker opfylder. Det er samtidig en anderledes måde at tilberede den populære rødspættefisk uden at den er paneret og stegt på panden.

 

Rødspætter på grill

Rødspætter på grill

Rødspætter på grill

Dejlig nem opskrift på grillet rødspætte i folie. Fiskefiletterne fyldes med tomat, pesto, løg og chili og skal blot steget på grill eller i ovn.
Print opskrift Pin opskrift
20 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 600 gram rødspættefiletter(renset for ben)
  • 4 spsk. grøn pesto
  • 1 lille løg(rød, skalotte eller alm. løg)(i fine skiver)
  • 1 stk. stor tomat (eller to små)
  • 1 spsk. finthakket frisk chili(kan undlades)
  • folie/stanniol
  • salt og peber
  • 1 stk. citron(i både til servering)

Fremgangsmåde

  • Kom fire stykker stanniol på bordpladen - ca. 20 x 20 cm.
  • Kom et stykke fisk i midten af hvert stykke folie og fordel 1 spsk. pesto på toppen. Skær helt tynde skiver af løg og fordel et par skiver på hvert stykke. Fordel et par skiver tomater og drys eventuelt med chili. Drys med flagesalt og peber.
  • Luk fiskepakken sammen ved at folde sidderne op så der er en top på midten. Kommes på direkte varme i ca. 5 min. til fiskekødet er lige akkurat gennemstegt, men ikke mere.
  • Kom gerne citronsaft over ved servering.

Noter

Rødspætter på grill kan sagtens udskiftes med andre former for hvid fast fisk. Kulmule og torsk fungerer også rigtig godt. 

Rødspætte grillet i folie

Tilberedning af fisk i folie er noget jeg har gjort i mange år. Det er heldigvis et måde at spise fisken på, som børnene accepterer og så er det samtidig super nemt. Der er noget over at sidde omkring bordet og pakke sin egen dampende varme fiskepakke op og lade duften sprede sig. Det er en mager ret, da rødspætte er en ret mager hvid fisk.

Da pestoen indeholder olie er det rigeligt til at fisken ikke brænder på. Lad fisken kun lige akkurat blive mør og tag den så af varmen. Fisk må aldrig overgrilles(eller oversteges for den sags skyld) og den skal blot være lige akkurat gennemhvid i kødet og lige have sluppet sit gennemsigtige udseende.  Kig gerne undervejs. Det går nemlig stærkt og bør ikke tage mere end cirka fem minutter per fiskpakke, hvis du følger min opskrift på rødspætter på grill.

Tilbehør til grillet fisk

Grillet fisk med nye kartofler er herligt om sommeren. Det hører sig ligesom til, de dage hvor menuen står på grill og solen skinner. Nye kartofler er smagen af dansk sommer og jeg elsker den kombination. Er det vintertid ville jeg servere de varme pakker med ris eller quinoa.  Gør hvad du foretrækker og aller bedst kan lide 🙂

Rødspætter på grill

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest