Hurtig gryderet med kylling

Hverdagsmad til store og små

Nem og hurtig gryderet med kylling til de ekstra travle dage, hvor det skal gå stærkt, men alligevel være sundt og mættende.

opskrift på hurtig gryderet med kylling

ingredienser til opskrift på hurtig gryderet med kylling

Det skal gå hurtigt, men gerne være sundt og mættende. De krav opfylder den her omgang. Til denne her ret, som rækker til ca. 3 voksne skal du blot bruge to store stykker kyllingbryst eller tre, hvis mindre kyllingebryst, stort broccolihoved, 4-5 gulerødder, 3 springløg og lidt peberfrugt. Ristede cashewnødder smager mums ovenpå og måske lidt edamamebønner ved siden af. Mangochutney, salt og peber. Det er det.

Ingredienser til hurtig gryderet med kylling

2-3 stk. kyllingbryst

4-5 gulerødder

1 stort eller 1,5 broccolihoved afhængig af størrelse i mindre buketter.

3 spring/forårsløg

1 dl fløde

Pynt/øvrige ingredienser: mangochutney, cashewnødder, edamamebønner, salt, peber og ris.

  • Start med stege kødet som du har skåret i mindre skiver. Steg kort tid, det skal blot tage brunes let.
  • Tag kødet fra.
  • I sammen gryde hælder du nu alle grøntsagerne med lidt olie i gryden. Læg låg på og damp det en 3-4 minutter. Grøntsagerne skal blot dampes, ikke koges møre.
  • Nu lægger du kødet tilbage i gryden. krydr med salt og peber. Varm kødet sammen med 1 deciliter fløde. Vend rundt i et halv minut og server.

Pynt med nødderne og mangochutney. Server med ris.

Tip:

-Du kan skifte kyllingekødet ud med kalkunstrimler eller skiver af skinkeschnitzler. Sidstnævnte er lidt fastere i kødet, men smager også godt.

-Jeg spiser ikke frygtelig mange kulhydrater, så når jeg laver sådan en ret her, spiser jeg ekstra mange grøntsager til eller laver blomkålsris i stedet. Blomkålsris er blomkål, som er blevet helt finthakket på en foodprocessor og ligner små ris. Det smager mægtig godt. Børnene i familien foretrækker almindelig ris.

Lyst til at lave flere nemme retter, når det skal gå stærkt. Måske denne her er noget? opskrift kyllingespyd

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest