Kage med kiksebund og havtorncreme

Opskrifter på kager

En kage med havtorn. Går det an? Yes, det gør!

Åh, hvilken lyksalighed. Sprød kiksebund og en cremet havtorncreme. Toppet med friske bær. I´m in heaven!

Jeg serverede kagen til min fødselsdag forleden dag. Du må ikke tro, at den er svær og kræver mange arbejdsprocesser. Det gør den ingenlunde. Du kan sagtens lave den dagen før den skal spises, det bliver den næsten blot bedre af- cremen sætter sig bedre “fast”, om man vil.

Havtorn giver den fineste gule farve og dejlige smag. Og så må vi jo ikke glemme, at havtorn er så vanvittig sund og spækket med C- vitamin. Sååå, ét lille stykke eller to, eller tre, eller … går nok! 😉Opskriften kommer ihvertfald her:

kage med havtorn

kage med kiksebund og havtorncreme

opskrift på en kage med kiksebund og havtorncreme - en smuk og velsmagende kage med havtorn og bær
Print opskrift Pin opskrift
1 time 30 minutter
Antal: 8

Ingredienser

kiksebund

  • 200 gram kiks(ex. madam butterfly fra rema1000 øko)
  • 160 gram smør

creme/fyld

  • 100 gram frosne havtorn
  • 90 gram sukker
  • 1 spsk. vand
  • 4 æggeblommer
  • 70 gram smør
  • 250 gram mascarpone

ca. 250 gram bær til pynt ex. blåbær, jordbær, hindbær, evt. friske mynteblade

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret. Knus kiksene og bland med smør. Du kan også bruge en foodprocessor. Knus først kiksene og hæld herefter det smeltede smør i.  Fordel i en smurt springform(ca. 20 cm), så bund og siderne(2 cm op) er dækket. 
  • Kom havtorn, vand, sukker og de fire æggeblommer i en gryde. Varm stille og roligt op og lad simre i 15 minutter. Nu tykner cremen. Tag af varmen. Skær smørret i klumper og vend i massen. Sæt på køl. 
  • Mascarpone pisket. Vend nu forsigtigt i den afkølede creme med havtorn. Kom blandingen På kiksebunden. Pynt med bær. Cremen holder sig bedst fast, hvis den opbevares på køl. Så tag den først ud, når den skal nydes. Kagen kan holde sig fin og frisk et par dage på køl.

 

 

kage med havtorn

Kage med havtorn

kage med havtorn

Tip

Du kan sagtens  lave havtorn cremen en dag eller to før du skal brude den. Det bliver den næsten bedre af. Mere fast, om man vil.

Kommer du ikke lige forbi en rema1000 biks, tænker jeg at du sagtens kan bruge almindelig digestive kiks.

Kagesulten?

Skulle du blive mere kagesulten eller står du og mangler inspiration til lækre og relativ nemme opskrifter til kagebordet ligger det er hav af mine yndlingsopskrifter under “kager”- under opskrifter. En af mine gengangere er denne her opskrift på biscotti/mandelkager. Smager dejligt til kaffen og en børnehitter er de også. De er altid særlig en hitter at bage, når vi har været på sommerferie i Italien. De smager af ferie. Simpelthen!  https://benedictesmad.dk/mandelkager/

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

6 Kommentarer

  1. Nini Vilhelmsen

    Hej Benedicte

    Hvor køber du frosne havtorn? Kan du evt. foreslå en anden gul/orange frugt?
    Mvh. Nini

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hej Nini,

      Jeg tror det var i Kvickly.
      Og en anden frugt spørger du om? Hmmmm.
      Ikke en gul(selvom det er flot). Hindbær kunne måske du`.
      Hilsen Benedicte 😊

      Svar
  2. Lis

    Hej benedicte
    Lækker opskrift, som jeg vil lave til mine strikkevenner. Er det hele havtorn der skal bruges, eller skal det sies?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hejsa,
      Nej hele havtorn, så skal ikke sies fra.
      Aller bedste hilsner,
      Benedicte 🙂

      Svar
  3. Susanne Hansen

    Spørgsmål til opskrift.
    Den afkølede creme skal vendes med havtorn. Men havtorn er jo en del af cremen?

    Svar
    • Benedicte

      Hej igen,
      Undskyld det sene svar. Er lige vendt hjem efter to måneder “down under” med familien. Jeg har været helt off line på bloggen. Har lige gennemlæst opskriften. Den afkølede creme er med havtorn ja og den vendes med mascarponen. Kan ikke lige se, at opskriften står forkert, men håber at du fandt ud af det. Kagen smager nemlig skønt, synes jeg:)

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest