Koldskål med yoghurt- denne her med appelsinyoghurt.
Åh, koldskål. Ingen sommer uden koldskål, vel? Det hører sig ligesom til.
Vi laver ofte vores selv, for det er så nemt og så kan den varieres i det uendelige. Og jeg håber da ikke jeg støder nogle, når jeg siger at du sagtens kan lave en ret frisk og velsmagende koldskål uden tykmælk, men bruger yoghurt med f.eks. frugtsmag istedet.
Anyway, prøve den her skal du altså. Den er god.
koldskål med yoghurt
Koldskål med yoghurtsmag
Ingredienser
- 5 dl kærnemælk
- 5 dl appelsin yoghurt
- 2 pasteurisere æggeblommer
- evt. lidt vanillesukker
Fremgangsmåde
- Pisk æggeblommerne. Rør kærnemælk og appelsinyoghurt i. Tilfør vanillesukker, hvis du synes. Server med kammerjunker, cornflakes eller blot friske bær. Det er også godt.
Det er en god og hurtig dessert eller eftermiddagssnaks- spise den her. Du ved til den der craving, der til tider kan komme snigende om eftermiddagen🙈
Det er en af de desserter du kan sætte det halvstore barn til at lave. Fordi den er nem og svær at ødelægge. Så er der ansvar til junior = glæde og stolthed ved at han /hun da lige kunne klare dagens dessert.
Det med børn og mad ligger mig meget på sinde. Simpelthen fordi der er så mange positive ting ved det. Så tøv ikke og sæt i gang. Og sku´ du synes, at du mangler inspiration til nemme opskrifter som børnene – (eller børnenebørnene) kan være med til ligger der jo efterhånden et hav af nemme, anderledes og gode børneopskrifter her på siden😉 https://www.benedictesmad.dk
Er du i humør til flere dejlige sommerdesserter linker jeg lige til den her. For rabarber- det er jo en skøn sommerspise, ikke. https://benedictesmad.dk/smaa-laekre-rabarbertaerter/
God dag,
Benedicte 🌷
0 kommentarer