Kylling fajitas I airfryer – lækker krydret og saftig mad i airfryer. Nyd for eksempel den færdige mad i majspandekager eller tacoskaller.
Det er nemlig ret godt. Nyd som det er eller top med iceberg salat, tomater, creme fraiche, revet ost eller tacosauce. Eller måske lidt af det hele.
Kylling fajitas I airfryer
Kylling fajitas I airfryer
Ingredienser
- 600 gram kyllingebryst - i strimler på ca. 1 cm. I tykkelse
- 2 spsk olie
- 2 tsk røget paprikapulver
- 2 tsk. stødt koriander
- 1 tsk. tørret chili eller cayennepeber
- 2 tsk. spidskommen
- 2 tsk. hvidløgspulver
- 1 stk. rød peberfrugt- eller anden farve
- 2 stk. rødløg - i både
- 1 stk. alm. spiseløg - eller tre rødløg
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Skær kyllingebryst i strimler
- Vend med olie og alle krydderier.
- Kom i en airfryer på 180 grader ved ca. 20 min. Vend undervejs sådan at krydderier fordeles og kødet og grøntsager bliver jævnt stegt.
- Jeg serverer den mexikanske kylling fajitas I tortilla wraps måske med lidt salsa og creme fraiche.
Kylling fajitas og andre opskrifter på kylling i airfryer
For kylling er en dejligt spise og ganske ofte er det ofte kylling vi spiser til aftensmad. Det er magert, og smagsneutralt og kan dermed krydret og serveres på så mange måder.
Når kylling tilberedes i en airfryer beholder det sin saftighed og det er skønt, da kylling ellers godt kan være lidt svært at tilberede nogle gange, Ikke? I hvertfald hvis man ønsker at servere lækker saftig fjerkræ Og det gør vi jo.
Der er masser af grøntsager i en kylling fajitas i airfryer og det er dermed en af de retter der kan serveres for alle. Også dem der ønsker at spare på kødet, men tværtimod gerne vil øge grøntsagsmængden. Og sådan er vi jo mange der har det.
Har du rester af kylling fajitas kan rester fryses ned og lunes op en anden gang eller komme på køl og spises en dag – eller max et par dage efter. Det er lækre rester at have på lager.
Andre opskrifter på mexikanske retter? Så søg videre i søgefeltet øverst. Herhjemme er det ret populært og det er det måske også hos dig …
Inspiration til flere lækre opskrifter i airfryer – ja eller bare sådan generelt madopskrifter.
Så er du velkommne til at gøre som mange andre før dig allerede har gjort. De har nemlig skrevet sig op til at modtage en mail når der er ny opskrift herinde fra.
Kommer der ingen mail?
Kig i spamfilter. Der kan den desværre ende, hvis dit filter er meget aktivt.
Pinterest, instagram og Facebook er også steder hvor jeg deler mine madopskrifter. Håber vi ses her…
Hilsen Benedicte
0 kommentarer