Sprøde kyllingenuggets i airfryer
En nem opskrift på sprøde kyllingenuggets i airfryer, som mine børn elsker. Og deres mor og far! At lave sprøde og fedtfattige kyllingenuggets er særligt nemt i en airfryer, da mængden af olie er minimal, men smagen er i top. Jeg krydrer de lækre nuggets med barbecuekryddereri, hvidløgpulver og banker dem let inden de paneres. På den måde tvangsmørner man kødet og får smagen til at trænge ind.
Opskriften er så enkel og nem og jeg er vild med de her. Jeg håber du er med på ideen?
Kyllingenuggets i airfryer
Kyllingenuggets i airfryer
Ingredienser
- 500 gram hel kyllingebryst
- 1 dl. mel
- 2 dl. rasp
- salt og peber
- 2 spsk. barbecuekrydder
- 1 tsk. hvidløgpulver
- 2 stk. æg(pisket)
- lidt olie
Fremgangsmåde
- Skær kylling i mindre bidder i ca. 2x5 cm.
- Pisk æg i en skål.
- Kom mel i en anden og vend med krydderi, salt og peber
- Rasp i en tredje.
- Bank kylling let med håndfladen. Kom evt. i en pose, så der ikke sprøjter kødsaft.
- Vend kylling i mel, så æg og til sidst rasp.
- Fordel lidt olie på den ene side af kyllingenuggets og kom i en airfryer. Steg gyldne i ca. 10 min. på 160 grader - vend dernæst og steg færdig og sprøde på den anden side på 180 grader.
- Servér med fx. ketchup, mayo eller min chili-mayodip som også er her på bloggen.
Krydderier til kyllingenuggets
Jeg tilsætter meget lidt fedtstof til de sprøde nuggets, men lidt gør jeg. For olien giver trods alt en lidt ekstra sprødhed og smager samtidig godt.
Barbecuekrydderi og hvidløgspulver er noget jeg altid har i køkkenskabet. På den måde er det ganske nemt, at krydre maden helt tilpas. Tørret løgpulver bruger jeg også ofte med kylling og ønsker du en mere krydret udgave, kan du tilsætte det med. De tre nævnte krydderier køber jeg gerne i normal butikker. De har så mange former for krydderier og både løg og hvidløgspulver smager skønt med kartofler, i pastaretter, med fjerkræ og oksekød og ikke mindst hjemmerørte dips.
Flere opskrifter til airfryer
Sprøde og søde kartofler i airfryer, Flæskesteg i airfryer, Broccolibidder i airfryer
Benedictes mad på de sociale medier:
Du kan finde mine nyeste opskrifter på både Facebook, instagram og pinterest eller måske tilmelde dig et nyhedsbrev lige her på siden?
Jeg håber vi hører ved. På den ene måde eller den anden
Kh, Benedicte
0 kommentarer