Kylling med bacon i airfryer

Airfryer, Hverdagsmad til store og små

Kylling med bacon i airfryer er super nem mad. Både i hverdagen eller i weekenden. For du får de møreste ruller af kylling, som kan nydes med alt det du foretrækker.

Har du en dobbelt airfryer kan du for eksempel lave de her  kartofler i den anden skuffe og har du ikke, kan du servere alt fra pasta og kartoffelretter, som du bedst kan lide dem.

Til de her ruller med kylling og bacon i airfryer kan du bruge både almindelige bacon eller parmaskinke eller den du foretrækker. Og er der nogle i husstanden der foretrækker uden bacon, så kan det også undværes. Som set på billedet laver jeg nogle med og nogle uden og har her brugt en klassisk røget skinke. Når kylling tilberedes i en airfryer bliver det ikke så nemt tørt og det er bare så dejligt nemt.

 

Kylling med bacon i airfryer

Kylling med bacon i airfryer

Kylling med bacon i airfryer

Kylling med bacon i airfryer

opskrift på møre og saftige ruller med kyllingebryst rullet om pesto og sat sammen bacon eller røget skinke
Print opskrift Pin opskrift
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 stk. kyllingebryst
  • 4 spsk. god grøn pesto
  • 8 skiver bacon eller røget skinke
  • 2 tsk røget paprika
  • 2 tsk oregano
  • salt og peber
  • 4 spsk god olie

Fremgangsmåde

  • Skær kyllingebryst på tværs - så du har otte flade stykker
  • Tryk let flade med hånden eller bank let med en kødhammer til stykkerne bliver let flade. Gnub krydderier i kyllingekødet.
  • Kom pesto på hvert stykke, fold tæt og kom nu bacon omkring. Så tæt så muligt sådan at pestoen bliver i kyllingekødet. Drys med olie over alle kyllingerullerne
  • Sæt i en airfryer på 180 grader (gerne lidt tæt)og steg i ca. 10 min. Kig nu til kødet og se om det mangler et par minutter til kødet er gennemstegt, men endelig ikke har fået for meget.
  • Servér med salt og peber

De færdige kyllingeruller  er så dejlige nemme at lave og du kan såmænd servere dem med lige det du synes og holder mest af. Fra kartofler til pasta og ris. Og den lækre sauce der kommer i bunden under tilberedningen  er helt perfekte til at toppe på tilbehøret eller dyppe brødet i. Mums!

En airfryer er god til at tilberede kylling i. Der skal meget til at udtørre kødet og hjælper du mørningen af kyllingen på vej(ved at banke kødet let), så er der ikke et øje tørt!

Det er god mad og det er nem mad. Velbekomme!

Kylling med bacon i airfryer

Kylling med bacon i airfryer

Flere opskrifter på mad i airfryer?

Så er du meget velkommen til at finde mine opskrifter på både pinterest eller instagram. Her kan du finde alle mine nyeste opskrifter. Du kan også søge på airfryer i feltet på forsiden. Så kommer der masser af inspiration 🙂

Mange hilsner Benedicte

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest