Chokoladekage uden æg, til de dage, hvor man pludselig får en “kage-bage-trang”. Og man finder ud af, at man mangler… æg!
Åh, come on, så står man der og får en grænseløs lyst til chokoladekage, men mangler æg. Kan man bage en lækker chokoladekage uden æg eller muffins uden æg? Ja, det kan man da.
De her kan således bages på en af de dage, hvor køleskabet er gået hen og blevet halvtomt. Og det kan jo hænde for selv den bedste, ikke?
Den her chokoladekage uden æg, smager virkelig saftigt og godt, så tøv ikke, hvis du har en ustyrlig lyst til kage…
Jeg har lige bagt kagen igen og har lige en tilføjelse til opskriften. Har du kakaomælk på lager, er det rigtig godt i kagen. Står du uden kakaomælk, bruger du bare minimælk eller anden form for mælk.
Det smager bare super og er med til at give en fin, men ikke for smagskraftig kage.
Jeg har bagt kagen både som en større kage på ca 20 x 20 cm og toppet med en smule glasur og masser af chokoladeknapper(fordi børnene synes at det er en fest)
Ellers kan de lige så vel bages som muffins(se billede nedenfor)
Lækker chokoladekage uden æg
Ingredienser
- 175 gram mel
- 150 gram sukker(eller rørsukker)
- 60 gram kakao
- 2 tsk. vanillesukker
- 3 tsk. bagepulver
- 0,5 dl smagsneutral olie eller smeltet smør
- 3 dl kakaomælk( eller 3 dl almindelig mælk)
Fremgangsmåde
- Sæt ovnen på 200 grader alm. ovn.(eller 180 varmeluft)Rør mel, sukker, kakao, vanillesukker, bagepulver sammen.
- Rør nu olie og mælk i. Kom enten i en hel smurt springform eller i ca. 12 muffinsforme. Bag i ca. 20 min. hvis du bager muffins og ellers ca.30- 40 min, hvis du bager en større form. Stik en bagepind eller strikkepind i kagen. Hvis pinden er ren er kagen klar.
Chokoladekage uden æg
Tip
Sådan en chokoladekage uden æg, smager dejligt som den er, med en klassisk glasur af flormelis og vand(evt. brug kakaomælk i stedet, hvis du har).
Du kan også prøve den her glasur, som smager evig godt, tyk og cremet og bliver lige hvor den skal. På toppen af kagen! https://benedictesmad.dk/nem-opskrift-paa-tyk-og-cremet-kageglasur/
Dejlig nem opskrift og rigtig velsmagende. Perfekt til folk med allergi over for æg.
Dejligt at høre. Tak for den besked.
Det glæder mig at høre at kagen kan være et godt alternativ til ægge-allergikere.
Mange hilsner Benedicte😊