Madpakkeboller med græskarkerner og rugmel fungerer fint i madpakken, synes jeg. Jeg bager en god stor portion, sender en masse i fryseren og så er det nemt når madpakkerne skal smøres. De er også gode ristede til eftermiddagssnacken med chokolade, lemoncurd, mild ost…
boller med græskarkerner og rugmel.
Mangler du ideer til børnenes eller din egen madpakke? De her madpakkeboller med græskarkerner er spækket med gode sunde sager til at holde maven mæt.
Madpakkeboller med græskarkerner
50 gram gær
6 dl kold kærnemælk
1 dl. varm vand
3 spsk. olie
1 spsk. salt
160 gram græskarkerner
400 gram rugmel
650 gram hvedemel
- Rør gæren ud i kærnemælken og den ene dl. varme vand.
- Nu tilsætter du olie, græskarkerner og salt.
- Til sidst rugmel og hvedemel.
- Dejen skulle gerne være sådan helt tilpas at arbejde med.
- Lad den hvile i skålen med et viskestykke i 40 minutter.
- Nu beklæder du to bageplader med bagepapir og former ca. 25 boller. Læg på bagepladerne.
- Lad bollerne hæve i 1 time.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Bag dem gerne af en plade af gangen. Bages i 15 minutter.
Tip
Du kan pensle bollerne med pisket æg eller mælk og eventuelt drysse med græskarkerner inden bagning. Det piskede æg eller mælken giver en gylden overflade og får kernerne til at sidde bedre fast. Græskarkernerne giver bollerne en sprød overflade og en let nøddeagtig smag.
Boller i madpakken er altid en hitter. Alle børnene herhjemme kan godt lide lidt afveksling i deres madpakker.
De her boller(se link) plejer også at været et godt alternativ i stedet for rugbrød i madpakkehttps://benedictesmad.dk/langtidshaevede-boller-med-hoerfroe/
0 kommentarer